Spildevandsselskabers bistand med udarbejdelse og revidering af spildevandsplanen

Vandsektortilsynet har i en ny afgørelse fra 28. april 2026 (sag 25/05578) fundet, at et spildevandsselskab ikke har kunnet bidrage til kommunens revidering af spildevandsplanen vederlagsfrit.

Spildevandsselskaber er efter miljøbeskyttelseslovens § 32 a, stk. 1, forpligtet til efter kommunens anmodning at levere oplysninger i forbindelse med kommunens udarbejdelse af spildevandsplanen.

Efter bekendtgørelsen om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed kan vandselskaber kun deltage i de former for tilknyttet virksomhed, der er oplistet i bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Det omfatter blandt andet teknisk bistand til kommunens udarbejdelse af kommunale vandforsyningsplaner og spildevandsplaner, jf. § 2, stk. 2, nr. 7. Tilknyttet virksomhed skal ydes på kommercielle vilkår.

I den konkrete sag havde spildevandsselskabet tidligere ansøgt om tillæg efter ØR-bekendtgørelsens § 11 for omkostninger til bistand ydet til kommunen i forbindelse med revidering af spildevandsplanen. Der var tale om deltagelse i henholdsvis styregruppen og projektgruppen samt deltagelse som projektleder. Spildevandselskabet skulle bistå med dataindsamling, kort, udarbejdelse af faglig tekst i den reviderede spildevandsplan samt diverse andre opgaver. Spildevandselskabet oplyste, at selskabets involvering i processen lå udover selskabets ordinære drift. Ansøgningen var vedlagt en opgørelse af registrerede timer svarende til et beløb på 622.500 kr. Vandsektortilsynet gav ved den lejlighed afslag på ansøgningen med den begrundelse, at den ydede bistand havde karakter af teknisk bistand, som vandselskabet alene kunne udføre som tilknyttet virksomhed mod betaling fra kommunen.

Under Vandsektortilsynets behandling af sagen gjorde kommunem gældende, at bistanden fra spildevandsselskabet var omfattet af oplysningspligten i miljøbeskyttelseslovens § 32 a, at der ikke var leveret teknisk bistand, og at der ikke var tilført kommunen en økonomisk fordel. Kommunen gjorde gældende, at der ikke var tale om selvstændige rådgivningsydelser, men at bistanden var en naturlig del af, hvordan forsyningen leverer de oplysninger og den faglige viden, som kommunen har behov for i forbindelse med planlægningen. Kommunen anførte, at oplysningspligten i praksis ikke kan opfyldes ved blot at udlevere rådata, men forudsætter en vis bearbejdning, kvalitetssikring og dialog, så oplysninger kan anvendes i planlægningen.

Efterfølgende præciserede kommunen, at ”projektledelse” alene vedrørte forsyningens interne koordinering og ikke projektledelse af kommunens arbejde; at deltagelse i styre- og projektgrupper havde til formål at sikre korrekt og effektiv overlevering af oplysninger; at ”dataindsamling” vedrørte fremskaffelse og kvalitetssikring af data, som forsyningen enten allerede var i besiddelse af eller som naturligt indgik i deres driftsgrundlag; og endelig at eventuelle tekstbidrag knyttede sig til forsyningens egne input, herunder i forbindelse med høringsprocessen.

Vandsektortilsynet har i afgørelsen af 28. april 2026 fundet, at spildevandsselskabets bidrag til arbejdet med revidering af spildevandsplanen har karakter af teknisk bistand til kommunens opgave med udarbejdelse af spildevandsplanen, og at en sådan bistand alene kan ydes som tilknyttet virksomhed mod betaling på kommercielle vilkår, jf. bekendtgørelsen om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed § 2, stk. 2. nr. 7.

Vandsektortilsynet har fundet, at kommunen ikke har dokumenteret eller godtgjort, at bistanden havde karakter af bistand, der skal ydes vederlagsfrit, herunder i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 32 a, stk. 1. Vandsektortilsynet har herved lagt vægt på:

• Der ikke er fremlagt dokumentation for konkrete anmodninger om nødvendige oplysninger (dataudtræk, regnskabstal mv.)
• Beskrivelsen af ydelsen omfattende projektledelse, tekstbidrag og øvrige opgaver mv.
• Spildevandsselskabets oplysning om, at bistanden lå udover forsyningens ordinære drift, herunder også på omfanget af timeregistreringer og beløbet på 622.500 kr.

På denne baggrund har Vandsektortilsynet i forhold til kommunen vurderet, at den modtagne vederlagsfri bistand udgør en registreringspligtig uddeling i henhold til stoploven.

Vandsektortilsynets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Den vil kunne indbringes for domstolene.

Afgørelsen viser umiddelbart, at Vandsektortilsynet foretager en relativt restriktiv fortolkning af, hvad der omfattet af oplysningspligten (at ”give alle oplysninger”) i miljøbeskyttelseslovens § 32 a, stk. 1, og at bestemmelsen ifølge tilsynet tilsyneladende ikke omfatter oplysninger via deltagelse i møder med videre af personer fra forsyningen. Den bistand som i praksis typisk vil være nødvendig for kommunens udarbejdelse eller revidering af spildevandsplanen vil derfor skulle ske på kommercielle vilkår og som en tilknyttet virksomhed. Det betyder samtidig, at den type bistand ikke kan takstfinansieres efter betalingsloven.

Af Malene Blom Sillesen og Peter Nymann