Totalentreprenør nægtet dagbøder, betaling for skader over for underentreprenør

Voldgiftsretten afsagde kendelse i sagen C-15046 den 5. februar 2020.

Sagen vedrørte en underentreprise om tagdækning på en ejendom.

I hovedtidsplanen fremgik det, at arbejderne skulle udføres mellem 23. juni og 28. september 2018. Under udførelsen opstod der tvister om forsinkelse, ansvar for skader og betaling.

Den 5. marts 2019 standsede underentreprenøren arbejdet under henvisning til manglende betaling. Underentreprenøren krævede betaling for arbejder på kr. 1,9 mio. og totalentreprenøren krævede omvendt betaling af en bod på kr. ½ mio.

Totalentreprenørens krav på bod blev afvist, idet der ikke var varslet bod. I forhold til ansvar for skader for vandindtrængning, var der ikke ført bevis for at skaderne kunne henføres til underentreprenøren. En af totalentreprenøren indledt sag om syn og skøn blev ikke gennemført.

Underentreprenøren fik derimod medhold i sin påstand om betaling for de udførte arbejder, da parterne var enige om, at de fleste af underentreprenørens arbejder var afsluttede.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.