COVID-19 og betydningen for entrepriseaftaler

Coronavirus får uundgåeligt betydning for igangværende anlægsarbejder i form af fx lukkede byggepladser, hjemsendte medarbejdere, materialeknaphed fra leverandører mv. Parternes rettigheder i den forbindelse afhænger i første omgang af, hvad der er aftalt mellem parterne.

Konsekvenserne af coronavirus vil i forhold til entrepriseopgaver typisk give sig udslag i forsinkelse – enten fordi entreprenøren ikke kan levere sin ydelse i form af arbejdskraft og/eller materialer, eller fordi bygherren ikke kan levere eventuelle bygherreleverancer.

Entreprenøren skal levere sin ydelse til bygherren til den aftalte tid ifølge entrepriseaftalen for ikke at være i forsinkelse. Dog har entreprenøren under visse betingelser ret til tidsfristforlængelse – fx når der indtræder force majeure. Henset til udbredelsen af coronavirus er det spørgsmålet, om en entreprenør kan påberåbe sig coronavirus som et force majeure forhold, der giver ret til tidsfristforlængelse.

Her er det entrepriseaftalen, der er afgørende. Særlige bestemmelser i entrepriseaftalen om force majeure skal respekteres af parterne. Er der ikke aftalt noget udtrykkeligt, må der henses til det samlede aftalegrundlag – hvor AB 18 enten i sin helhed eller med visse fravigelser (Særlige Betingelser) ofte regulerer et entrepriseforhold.

Hvis AB 18 er gældende mellem parterne, skal der være tale om, et forhold 1) der opstår uden entreprenørens skyld, og 2) som entreprenøren ikke er herre over, for at entreprenøren kan påberåbe sig force majeure.

I praksis betyder det, at force majeure alene kan påberåbes for begivenheder, der er upåregnelige og uden for parternes kontrol, og som samtidig er den direkte årsag til, at aftalen ikke kan opfyldes. Som force majeure begrebet almindeligvis forstås i dansk ret, udgør conoravirus næppe i sig selv en force majeure begivenhed.

Det betyder overordnet, at hvis der ikke i en eksisterende entrepriseaftale findes en force majeure-bestemmelse, som omfatter epidemier eller karantæner/isolationer fra nationale myndigheder som en force majeure, vil entreprenøren næppe kunne påberåbe sig force majeure på grund af coronavirus. Det har ikke betydning i den sammenhæng, at opfyldelsen af aftalen måske er blevet dyrere eller mere tidskrævende for entreprenøren. Til eksempel vil en entreprenør, der sender sine medarbejdere hjem på grund af coronavirus, være i forsinkelse, hvis bygherren i øvrigt har holdt byggepladsen åben.

For nye aftalers vedkommende må følgevirkningerne af coronavirus anses for velkendte – og dermed påregnelige. Derfor vil det være vanskeligt for en entreprenør at få anerkendt coronavirus som ansvarsfritagelsesgrund for, at man ikke kan opfylde sine forpligtelser – med mindre entrepriseaftalen meget specifikt forholder sig hertil.

Afhængig af entrepriseaftalens konkrete sammensætning kan det dog være en forudsætning, at entreprenøren anvender mere end 10 medarbejdere på pladsen på én gang. Så længe, der gælder et myndighedsforbud imod forsamling af mere end 10 personer, kan der i visse tilfælde være grundlag for en tidsfristforlængelse fra entreprenørens side. Dette dog ikke som følge af force majeure, men på grund af den udefrakommende offentligretlige regulering.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.