Tilbud afvist pga. ikke opfyldt krav om sikkerhedsgodkendelse
Klagenævnet for Udbud har den 1. maj 2020 afsagt kendelse i sagen.
Sagen drejede sig om et miniudbud vedrørende værftsarbejder for Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Tilbudsgiveren skulle ved deres tilbud vedlægge en erklæring om, at tilbudsgiverne ville være sikkerhedsgodkendt efter en bestemt klassificeringsgrad. Kun tilbudsgivere, som var sikkerhedsgodkendt, ville kunne deltage i udførelse af opgaven.
Udbudsgiver afviste 2 tilbudsgivere som ukonditionsmæssige, idet de ikke opfyldte kravet, og indgik aftale med en tredje tilbudsgiver.
De to afviste tilbudsgivere indklagede udbudsgiver, idet de mente, at kravet om sikkerhedsgodkendelse var uproportionalt.
Nævnet fandt, at udbudsgiver var berettiget og endog forpligtet til at afvise de to tilbudsgivere, idet de ikke levede op til kravet, som udsprang af Danmarks internationale forpligtelser – dette uagtet at kravet tidligere ikke var blevet håndhævet stringent.
Klagenævnets kendelse af 1. maj 2020 kan læses her.