Sagen angik en rammeaftale med fire leverandører om levering af medico-udstyr. De fire leverandører var placeret i rangfølge efter deres placering ved udbuddet af rammeaftalen. Træk på rammeaftalen skulle ske ved direkte tildeling, dvs. ved bestilling hos en af de fire leverandører. Herudover skulle trækkene principielt ske efter leverandørernes indbyrdes rangfølge. Region Hovedstaden kunne dog vælge at fravige rangfølgen og trække på rammeaftalen efter en behovsmodel.

I efteråret 2019 anmodede MED-EL Nordic AB, der var placeret som nr. 3, om forskellige oplysninger fra leverandøren, herunder oplysninger om træk på rammeaftalen. Regionen oplyste i den forbindelse, at der havde været 23 træk hos MED-EL Nordic AB og 29 træk hos leverandør nr. 4.

Herefter klagede MED-EL-Nordic AB til Klagenævnet for Udbud. MED-EL-Nordic AB gjorde i den forbindelse gældende, at regionen havde overtrådt principperne om ligebehandling og gennemsigtighed ved at have tildelt kontrakter under rammeaftalen i strid med aftalen bestemmelse.

Klagenævnet tog ikke påstanden til følge. De kriterier, som var fastlagt i rammeaftalen for køb af varer, var efter det oplyste anvendt i overensstemmelse med rammeaftalens indhold. Klagenævnet fandt endvidere, at en ordregiver ikke ved korrekt brug af parallelle rammeaftaler har pligt til at dokumentere de enkelte træk på rammeaftalen.

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 21. april 2021, MED-EL Nordic AB mod Region Hovedstaden, kan læses her.