Det gjorde ingen forskel, at ordregiveren havde prissat forbeholdet.

Horsens Kommune iværksatte en offentlig licitation efter tilbudsloven om hovedentreprisen for et byggeri af en skole. Tildelingskriteriet var laveste pris. I licitationsbetingelserne var en tidsplan for et byggeri, hvoraf fremgik et starttidspunkt og et sluttidspunkt.

Der indkom tilbud fra en række virksomheder, herunder Brd. Thybo A/S og Torntoft og Mortensen A/S. Tilbuddet fra Torntoft og Mortensen A/S var afgivet under forudsætning af, at tidsplanen blev forlænget med 1 måned. Hvis det ikke kunne lade sig gøre, skulle tilbuddet tillægges 200.000 kr.

Horsens Kommune besluttede imidlertid at indgå kontrakt med Torntoft og Mortensen A/S, der havde den laveste tilbudspris. Ved offentliggørelse af licitationsresultatet angav Horsens Kommune, at Torntoft og Mortensen A/S havde taget forbehold. Det fremgik dog ikke konkret, hvad forbeholdet angik.

Brd. Thybo A/S indgav herefter klage til Klagenævnet for Udbud. Brd. Thybo A/S gjorde i den forbindelse gældende, at Horsens Kommune havde været uberettiget til at antage det vindende tilbud, fordi tilbuddet indeholdt et forbehold for tidsplanen i licitationsbetingelserne.

Klagenævnet fandt, at tilbuddet på det omtalte beløb blev afgivet under forudsætning af, at tidsplanen kunne forlænges med minimum 1 måned. Dette var et forbehold for udbudstidsplanene og derfor et grundlæggende element. Horsens Kommune havde på den baggrund været forpligtet til at afvise tilbuddet. Det var i den forbindelse uden betydning, at tilbudsgiveren i tilbuddet havde prissat forbeholdet, og at denne prissætning var indgået som et tillægsbeløb i Horsens Kommunes kontrakt med tilbudsgiveren.

Horsens Kommune havde herudover overtrådt tilbudslovens § 7 ved ikke at gøre de bydende bekendt med, hvad det nærmere forbehold angik.

Herefter blev tildelingsbeslutningen annulleret.

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 15. marts 2021, Brd. Thybo A/S mod Horsens Kommune, kan læses her.