Stadfæstelse af afgørelse om kontrolprogram for vandforsyning

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter drikkevandsbekendtgørelsens § 7, stk. 3, jf. § 30, stk. 1, hvor Aalborg Kommunes afgørelse af 26. august 2019 om fastlæggelse af kontrolprogram for vandforsyningsanlægget på en ejendom blev stadfæstet.

Den omhandlede ejendom blev anvendt til restaurant- og/eller hoteldrift. Vandforsyningsanlægget på ejendommen leverede således vand til anden kommerciel eller offentlig aktivitet. Det betød, at vandforsyningsanlægget var omfattet af drikkevandsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, litra c, jf. § 1, stk. 4. Nævnet fastslog derfor, at kommunen havde den fornødne hjemmel til at fastlægge et kontrolprogram.

Klager gjorde i sagen gældende, at omfanget af det fastlagte kontrolprogram ikke var proportionalt.

Det gælder, at reglerne for omfanget af kontrolprogrammerne for drikkevand er fastlagt i drikkevandsbekendtgørelsens § 7, stk. 4, og skal indeholde de i bilag 4, 5, 7 og 9 angivne elementer til kontrol af opfyldelse af drikkevandskvalitet. Parametre og prøvetagningshyppighed kan alene fraviges, hvis der er gennemføret en risikovurdering i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 6, jf. § 7, stk. 7. Her fremgår det, at risikovurderingen skal foretages på baggrund af indsamling af resultater med jævne mellemrum over en periode på mindst 3 år. Hvis et parameter helt skal udgå, skal alle analyseresultaterne over mindst en 3-årig periode være mindre end 30 % af kvalitetskravet. Videre fremgår det af bilaget, at hvis prøvetagningshyppigheden for parameteren skal nedsættes, skal alle analyseresultaterne over mindst en 3-årig periode være mindre end 60 % af kvalitetskravet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede konkret, at en fravigelse af det fastlagte kontrolprogram ikke var muligt. Nævnet lagde vægt på, at Aalborg Kommune allerede havde fraveget det kontrolprogram, som foreskrives i drikkevandsbekendtgørelsen, og at kommunen ikke har mulighed for at foretage yderligere fravigelser. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at der ikke i bekendtgørelsen var hjemmel til, at der ved kommunens afgørelsen om fastlæggelse af et kontrolprogram kunne foretages en proportionalitetsafvejning.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. september 2020 i sag 19/06761 kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.