Pristillæg til elektricitet som er produceret ved afbrænding af biomasse
Energistyrelsen har den 28. oktober 2020 sendt udkast til en bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse i henhold til VE-lovens § 45 a i høring.
Med bekendtgørelsen vil man sikre en effektiv kontrol med udbetaling af pristillæg efter lovens § 45 a. Bekendtgørelsen skal sørge for, at man har de nødvendige regler for at kunne sikre kontrollen.
Bekendtgørelsen indeholder bl.a. underretningspligt, mulighed for kontrol med indberettede oplysninger og hjemmel til at kunne foretage korrektion af pristillægget. I bekendtgørelsen bliver straffebestemmelserne præciseret og justeret. Det vil betyde, at der kan sanktioneres med bøde, såfremt der afgives urigtige oplysninger.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2021.
Energistyrelsens høringsudkast af 28. oktober 2020 kan læses her.