Voldgiftsretten har den 1. oktober 2019, jf. j.nr. C-15014, truffet afgørelse i sagen om friholdelse.

Bygherre og hovedentreprenøren indgik 2013 aftale om opførelse af en trappeforbindelse til en ejendom.

Bygherre tegnede efter AB 92 reglerne en brandforsikring med selvrisiko på kr. 1 mio. Under opførelse af trappeforbindelsen opstod der en brand, som en underentreprenør efterfølgende fandtes ansvarlig for.

Der var i løbet af 2015-2016 korrespondance mellem hovedentreprenøren og bygherre om et eventuelt krav mod bygherre i anledning af den høje selvrisiko. Efter dommen over underentreprenøren, hvor hovedentreprenøren blev tilkendt kr. 100.000, gjorde hovedentreprenøren gældende, at bygherre var erstatningsansvarlig for den udækkede del af skaderne pga. den usædvanligt høje selvrisiko.

Voldgiftsretten fandt ikke, at bygherre ved korrespondancen i 2016 havde anerkendt kravet (det blev alene bekræftet at hovedentreprenøren var medforsikret) eller at der i 2018 var givet bindende afkald på at gøre forældelsen gældende, idet kravet på dette tidspunkt allerede var forældet. Endelig var usikkerheden om forståelsen af begrebet ”sædvanlig selvrisiko” ikke usikkerhed om faktum, men om et retligt spørgsmål. Derfor var forældelsesfristen heller ikke suspenderet.