Nye nøgletal for vandselskaber fra den seneste performance benchmarking

Miljøstyrelsen har samlet data fra 2018 fra i alt 327 vandselskaber, der er omfattet af vandsektorloven, og som har indberettet til benchmarkingen. Analysen er offentliggjort den 14. oktober 2019.

I analysen af vandselskaberne kan man blandt andet læse om:

  • Drikkevandsselskabernes forsyningssikkerhed
  • Vandkvaliteten
  • Drikkevandsselskabernes vandtab
  • Spildevandsselskabernes forsyningssikkerhed

Benchmarkingen sker på baggrund af vandselskabernes indberetning om deres performance inden for sundhed, forsyningssikkerhed, energi, klima og miljø. I alt 218 drikkevandsselskaber og 109 spildevandsselskaber har ifølge miljøstyrelsen medvirket.

Vandselskaber, omfattet af vandsektorloven, har siden 2018 være forpligtet til at indberette data fra det foregående år (2017) til performance benchmarking, jf. vandsektorloven. I 2017 kunne vandselskaber indberette data fra 2016 – men var ikke forpligtet hertil.

Denne benchmarking er fortsat et ledelsesværktøj og kan bruges til dialog mellem vandselskaberne, kommunerne og andre interessenter. Men med den politiske aftale af 22. november 2018, synes der i vist grad at være lagt op til nye tiltag, hvorved forsyningssikkerhed og forbrugertilfredshed integreres nærmere i den økonomiske regulering. Vi kender dog endnu ikke den konkrete udmøntning af del 2 af den politiske aftale.

Miljøstyrelsens analyse kan læses på miljøstyrelsens hjemmeside her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.