Klima-, Energi- og Forsyningsministeren har den 13. november 2019 fremsat lovforslag i folketinget om ændring af vandsektorloven m.v.

Ændringerne indeholder hovedsageligt hjemmel til forberedelse og implementering af justeret økonomisk regulering af vandsektoren, mindre, forbrugerejede vandselskabers mulighed for at udtræde af den økonomiske regulering og skattepligt.

De primære ændringer er følgende:

• Mulighed for udtræden af den økonomiske regulering
• Justering af reglerne om, hvornår et vandselskab omfattes af vandsektorloven
• Ny hjemmel til ministeriet og Forsyningssekretariatet
• Ændring af selskabsskatteloven

Derudover indeholder lovforslaget bl.a. også en definition af et forbrugerejet selskab, hvorved forstås: ”Et vandselskab, der udelukkende er direkte eller indirekte ejet af de tilknyttede forbrugere med tinglyst adkomst til fast ejendom i vandselskabets forsyningsområde.”

Det foreslås også, at reglerne om lovens anvendelsesområde fremadrettet skal justeres, så der i højere grad tages højde for usædvanlige udsving i leveret vandmængde i enkelte år. Dette sker ifølge forslaget ved, at grænseværdierne for debiteret vandmængde skal være overskredet i to på hinanden følgende år.

Ordlyden af § 2, stk. 1, foreslås derfor justeret som følgende herunder:

”Loven omfatter vandselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, og som falder ind under en af følgende kategorier:

• Vandselskaber, som helt eller delvis, direkte eller indirekte er eller efter den 1. januar 2010 har været ejet af en kommune.
• Vandselskaber, som ikke er omfattet af nr. 1, og som i to på hinanden følgende år har haft en årlig debiteret vandmængde på mindst 800.000 m³.
• Vandselskaber, som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, og som i to på hinanden følgende år har haft en årlig debiteret vandmængde på mindst 200.000 m³.”

Det foreslås i sammenhæng med forbrugerejede vandselskabers mulighed for at udtræde af den økonomiske regulering, at de også kan ”udtræde af skattebetaling”. I høringsperioden for udkast til ændring af reglerne i vandsektorloven og selskabsskatteloven blev skattemæssige uhensigtsmæssigheder i reguleringen imidlertid påpeget.

Der er derfor i lovforslaget indsat en ny overgangsregel, hvorefter vandselskaber, der ønsker at udtræde, fritages for ophørsbeskatning, hvis ansøgning om udtræden er indgivet til Forsyningssekretariatet inden den 1. januar 2024.

Vandforsyningsselskabers skattefrihed efter den foreslåede ordning er ifølge lovforslaget bl.a. betinget af, at vandforsyningsselskabet alene udøver virksomhed i form af levering af vand, dog med adgang til tillige at have skattepligtige aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme. Er betingelsen ikke opfyldt, bliver vandforsyningsselskabet undergivet skattepligt.

Det foreslås som en følge heraf, at et vandforsyningsselskab skal anses for at opfylde betingelserne i de foreslåede regler, selv om vandforsyningsselskabet udøver aktiviteter, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab, dvs. uden at miste skattefriheden for indkomst fra deres kerneaktivitet (leverance af vand).

De foreslåede lovændringer implementerer 1. del af den politiske aftale af november 2018 om justeret økonomisk regulering af vandsektoren.

2. del af aftalen vil blive udmøntet senere, og reglerne herom forventes at træde i kraft den 1. januar 2022. Vi kender endnu ikke den konkrete udmøntning af 2. del af den politiske aftale. Men vi vil behandle reglerne i et kommende nyhedsbrev.

Lovforslaget af 13. november 2019 om ændring af vandsektorloven m.v. kan i sin helhed læses her.