Klager tilkendt erstatning for fejlagtig tildeling
Klagenævnet for Udbud har den 2. april 2020 afsagt kendelse i sagen.
Sagens vedrørte en licitation vedrørende renoveringsarbejde med laveste pris som tildelingskriterium.
Der er tale om en erstatningssag, der udspringer af en tidligere klage over selve tildelingen, hvor det fandtes, at ordregiveren havde overtrådt principperne om ligebehandling og gennemsigtighed ved at sammenligne klagers og den vindende tilbudsgivers priser, idet klagers priser var inkl. zinkinddækning.
Nævnet fandt, at overtrædelsen skyldtes uklarheder i udbudsmaterialet, som endog gentagne gange blev påpeget over for ordregiver af klager under udbudsprocessen, uden at det fik denne til at opklare spørgsmålet.
I nærværende sag påstod klager sig tilkendt erstatning for positiv opfyldelsesinteresse – dvs. som om kontrakten blev indgået med denne.
Ordregiveren påstod under sagen, at der ikke var grundlag for en sådan erstatning, da manglerne i udbuddet i sig selv måtte medføre, at enhver tildelingsbeslutning var ugyldig, ligesom ordregiveren gjorde gældende, at såfremt denne var blevet bevidst om fejlen, ville ordregiveren af egen drift annullere tildelingen.
Nævnet afviste ordregiverens påstande, idet fejlen let kunne være undgået ved at udsende et rettelsesblad, ligesom det ikke var sandsynliggjort, at ordregiveren ville have annulleret tildelingen af egen drift.
Da prisforskellen var betydelig og det kunne lægges til grund, at klagers tilbud faktisk var bedste pris, fandtes det godtgjort, at klager skulle erstattes efter den positive opfyldelsesinteresse, som skønsmæssigt blev fastsat til kr. 650.000.
Nævnets afgørelse af 2. april 2020 kan læses her.