Forhøjelse af bidrag til grøn pulje
Klima-, energi- og forsyningsministeren har sendt et forslag til ændring af VE-loven i høring. Lovforslaget forhøjer opstillers indbetaling til den grønne pulje i den kommunen, hvor VE-anlægget opstilles.
Det foreslås med lovforslaget, at der indsættes en forpligtelse for opstillere af VE-anlæg til at betale et engangsbeløb svarende til 125.000 kr./MW landvind-ækvivalenter til kommunen, hvori VE-anlægget opstilles.
Da der i forvejen er en forpligtelse for opstillere til at betale et engangsbeløb svarende til 88.000 kr./MW landvind-ækvivalenter til kommunen, hvori VE-anlægget opstilles, medfører lovforslaget alene en forhøjelse af beløbet.
Med lovforslaget hæves indbetalingen til grøn pulje til 165.000 kr./MW for åben-dør-havvindmøller, 40.000 kr./MW for visse solcelleanlæg, samt 92.000 kr. for vandkraftværker, som vinder ret til pristillæg i de teknologineutrale udbud.
Høringsfristen er den 9. september 2020.
Høringsudkast af 19. august 2020 til lovforslag kan læses her.