Klagenævnet for Udbud har ved kendelse af 6. marts 2020 ikke fundet, at der var grundlag for at tilkende klagen opsættende virkning.

Sagen vedrørte en rammeaftale om service og vedligehold af motorkøretøjer med tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Den valgte tilbudsgivers tilbud lød på ca. kr. 8 mio., hvor en række andre tilbudsgiveres bud gennemsnitligt lød på kr. 15 mio.

Klager påstod på den baggrund, at prisen var unormalt lav og skyldtes tilsidesættelse af sociale sikringsordninger. Udbudsgiver havde forbrudt sig mod sin forpligtelse til at bede om en redegørelse efter udbudslovens § 169, stk. 1.

Nævnet fandt, at vurderingen af, hvornår er tilbud er unormalt lavt, beror på udbudsgivers forholdsvist frie skøn. Udbudsgiver havde gennemgået tilbuddet og ikke konstateret forhold, der gav anledning til nærmere undersøgelser. På baggrund af den generelle variation i tilbuddene var den lave pris ikke i sig selv anledning til at finde det valgte tilbud unormalt lavt.

En anden tilbudsgiver havde tilsvarende indbragt sagen for Nævnet med samme resultat.

Klagenævnets afgørelse af 6. marts 2020 kan læses her.