Brug af arbejdsklausuler ved udbud af rengøringsopgave
På baggrund af en anmodning fra Odense Kommune har Ankestyrelsen offentliggjort en forhåndsudtalelse, hvor styrelsen afviser, at kommunen kan stille krav om, at alle medarbejdere skal have løn- og arbejdsvilkår på niveau med den offentlige overenskomst, når der i forbindelse med et udbud på rengøringsområdet skal vælges en leverandør.
Ankestyrelsen fandt, at der ikke i lovgivningen er fastsat regler, som generelt regulerer spørgsmålet, hvorfor styrelsen vurderede spørgsmålet efter de almindelige kommunalfuldmagtsregler.
Her udtalte Ankestyrelsen, at det forhold, at kommuner efter kommunalfuldmagtsreglerne har en generel pligt til at handle økonomisk forsvarligt, ikke indebærer, at en kommune er forpligtet til kun at lægge vægt på prisen, når den indkøber varer og tjenesteydelser. Det er f.eks. sagligt også at lægge vægt på produktets eller tjenesteydelsens kvalitet, hvorimod det ikke er sagligt, at en kommune ved sine dispositioner hæver levestandarden for en gruppe af enkeltpersoner og dermed begunstiger denne gruppe.
Det fremgår af cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter nr. 9471 af 30. juni 2014, som efter § 1 har til formål at sikre, at ansatte, der arbejder i virksomheder, som udfører tjenesteydelser for offentlige myndigheder og ordregivere, får sædvanlige løn- og arbejdsvilkår ved brug af arbejdsklausuler. De nævnte formål er således anerkendelsesværdige formål.
Formålene er bl.a. varetaget med bestemmelsen i cirkulærets § 3, der skal sikre, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret vilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art iht. en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.
Ankestyrelsen fandt, at det samfundsansvar, som en kommune lovligt må varetage, derfor her skal afgrænses i overensstemmelse med indholdet af cirkulærets § 3 – og at det modsat ikke vil være sagligt for en kommune at stille mere vidtgående krav end de krav, der følger heraf.
Ankestyrelsens udtalelse af 12. maj 2021 kan læses her.