Sagen drejede sig om FynBus’ udbud af buskørsel. Klager, en forbigået tilbudsgiver, fik ikke medhold i en række påstande om, at vinderen, Keolis, ikke levede op til en række mindstekrav til bussernes indretning.

Ved udbudsbekendtgørelse af 10. juni 2014 udbød FynBus som udbud med forhandling efter forsyningsvirksomhedsdirektivet en kontrakt om udførelse af dele af buskørslen i Odense Kommune.

Den 28. november 2014 besluttede FynBus efter prækvalifikation en forhandlingsrunde og afgivelse af 2. tilbud fra fire af de prækvalificerede virksomheder at indgå kontrakt med Keolis Bus Danmark A/S.

Som nævnt ovenfor fik klageren ikke medhold i sine påstande. Klagenævnets begrundelse for ikke at tage påstand 2a til følge er dog interessant.

FynBus havde formuleret et mindstekrav om, at der i nogle af busserne, ”TB4”, skulle være 40 fremadvendte siddepladser. Ingen, heller ikke vinderen, tilbød busser med 40 fremadvendte siddepladser. Klagenævnet gav følgende begrundelse for, at vinderens tilbud ikke blev afvist som følge heraf:

”Det lægges til grund, at alle tilbudsgiverne tilbød den samme Volvo ’TB4-bus’, og at det umiddelbart er tvivlsomt, om den kunne leveres med 40 fremadvendte sæder. Tilbudsgiverne var prækvalificerede, inden de modtog udbudsmaterialet, så der har ikke været nogen potentielle tilbudsgivere, der har været afskåret fra at afgive tilbud. Efter omstændighederne er ligebehandlingsprincippet ikke tilsidesat i forhold til andre mulige tilbudsgivere. Påstanden tages ikke til følge.”

Med andre ord var det efter omstændighederne i orden, at vinderen, Keolis, ikke overholdt et mindstekrav.

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 8. juli 2015 (forsyningsvirksomhedsdirektivet), Tide Bus Danmark A/S mod FynBus, kan læses her.