Vejledning for indberetning af energispareydelser offentliggjort
Energitilsynet har offentliggjort vejledning for 2017 om opgørelse og indberetning af omkostninger forbundet med energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.
Vejledningen omfatter net- og distributionsvirksomheder på el-, naturgas- og varmeområdet.
Vejledningens formål er at sikre, at net- og distributionsvirksomheder opgør omkostninger knyttet til energibesparelser korrekt. Herudover skal vejledningen sikre, at der foretages en ensartet og sammenlignelig indberetning.
Reglerne for opgørelse af omkostninger er blevet ændret i 2017. Der gælder på den baggrund forskellige regler for opgørelse af omkostninger, der er medgået til at realisere energibesparelse, afhængig af hvilket tidspunkt omkostningen er realiseret. Vejledingen beskriver disse forhold samt de mest almindelige problemstillinger i forbindelse med opgørelse af omkostninger og indtægter ved energispareaktiviteter.
Vejledning for 2017 om opgørelse og indberetning af omkostninger forbundet med energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynet, februar 2018 kan læses her.