Vandselskabers udnyttelse af energiressourcer

Energistyrelsen har sendt et udkast til ny bekendtgørelse om vandselskabers udnyttelse af energiressourcer i høring. Ifølge høringsudkastet vil en række af de retlige begrænsninger, der er for vandselskabers udnyttelse af egne energiressourcer, blive fjernet.

Vandselskaber har i bekendtgørelsen om tilknyttet aktivitet hjemmel til at deltage i energi-produktion ved udnyttelse af egne ressourcer. Imidlertid følger det af elforsyningsloven, at vandselskaber med forudgående dispensation kan varetage elproduktion. Ifølge høringsudkastet til bekendtgørelsen vil det ikke længere kræve Energistyrelsens dispensation, såfremt vand-selskaber vil udnytte egne ressourcer til elproduktion.

Endvidere foreslås det i høringsudkastet til bekendtgørelsen, at kravet om regnskabsmæssig adskillelse af vand- og spildevandsaktiviteter fra aktiviteter omfattet af el- og varmeforsyningsloven fjernes.

Endelig foreslås det i høringsudkastet til bekendtgørelsen, at kommunerne ikke bliver modregnet i bloktilskuddet, selvom der overføres midler fra el- og varmeproduktionen til spildevandsforsyning.

Høringsfristen udløb den 7. november 2016.

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2017.

Høringsudkast til bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i energiproduktion kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.