Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver 2021-2027

Miljøministeriet har den 18. december 2019 offentliggjort en høring af en foreløbig oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver.

Miljøstyrelsens oversigt er offentliggjort i forbindelse med de kommende vandområdeplaner for planperioden 2021-2027. Den foreløbige oversigt er udarbejdet i overensstemmelse med vandrammedirektivet og lov om vandplanlægning.

De væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver omfatter en liste over de påvirkninger, som har størst indvirkning på miljøtilstanden i Danmarks vandløb, søer, kystvande og grundvand. Listen indeholder generelt de påvirkninger som i større eller mindre udstrækning er medvirkende til, at nogle vandområder ikke opfylder vandrammedirektivets mål om god økologisk og god kemisk tilstand. Disse påvirkninger er primært identificeret af det nationale overvågningsprogram, vandområdeplanerne for anden planperiode samt basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027.

Miljøstyrelsens oversigt har til formål at sikre, at de mest væsentlige udfordringer i forhold til at opnå god tilstand i vandområderne bliver identificeret og inddraget i de kommende vandområdeplaner.

Miljøstyrelsen har lavet en oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver (VVO) på landsplan og for hvert af fire vandområdedistrikter, se nedenfor:

  • VVO Landsplan, kan læses HER
  • VVO Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, kan læses HER
  • VVO Vandområdedistrikt Sjælland, kan læses HER
  • VVO Vandområdedistrikt Bornholm, kan læses HER
  • VVO Internationalt Vandområdedistrikt, kan læses HER
Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.