Statsforvaltningen har afgivet en udtalelse om et kommunalbestyrelsesmedlems eventuelle inhabilitet i forbindelse med udvalgsbeslutning om omlægning af kommunens skoler, som kunne føre til nedlæggelse af den skole, hvorpå det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem var ansat.

Statsforvaltningen gennemgår i sin udtalelse retsgrundlaget for vurdering af kommunalbestyrelsesmedlemmers habilitet og finder i forhold til den konkrete sag, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at erklære byrådsmedlemmet inhabil.

Baggrunden for sagen var, at to skoler i Odense Kommune (skole A og B) havde kapacitetsproblemer på grund af stigende elevtal. Kommunens forvaltning havde skitseret 5 løsningsforslag, som skulle drøftes på et udvalgsmøde. Et af de skitserede løsningsforslag indebar, at skole C kunne omdannes til en aflastningsskole med elever fra 7-9 klassetrin fra skole A og B, eller eventuelt helt nedlægges som led i en større ordning.

Da et kommunalbestyrelsesmedlem, som var medlem af det pågældende udvalg, også var ansat som lærer på skole C, foretog kommunen en vurdering af, om kommunalbestyrelsesmedlemmet var inhabil ved udvalgets behandling af de 5 løsningsforslag. Kommunens juridiske afdeling fandt, at det var mest sandsynligt, at kommunalbestyrelsesmedlemmet var inhabil. Der blev herved lagt vægt på, at udvalgets beslutning kunne medføre en hel eller delvis nedlægning af skole C og dermed væsentligt påvirke kommunalbestyrelsesmedlemmets ansættelsesforhold. Det blev endvidere inddraget, at der ud fra en generel betragtning kunne være visse (uvedkommende) loyalitetshensyn til kommunalbestyrelsesmedlemmets kolleger på skole C, som også kunne påvirke kommunalbestyrelsesmedlemmet.

I sin udtalelse gennemgår Statsforvaltningen indledningsvist de retsregler, som regulerer kommunalbestyrelsesmedlemmers habilitet. Det følger således af styrelseslovens § 14, stk. 1, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at medlemmet er udelukket fra et deltage i forhandling og afgørelse af sagen. Da styrelsesloven ikke tager stilling til, hvornår en interesse medfører inhabilitet, tages der ved vurderingen heraf udgangspunkt i den almindelige habilitetsregel i forvaltningslovens § 3. I henhold til denne bestemmelses stk. 1 er en person inhabil, hvis personen har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Dog medfører en sådan interesse ikke inhabilitet, hvis interessens karakter eller styrke eller sagens karakter medfører, at der ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen kan blive påvirket af uvedkommende hensigt, jf. § 3, stk. 2.

Statsforvaltningen gennemgår herefter praksis, hvorefter der bl.a. skal henses til, om sagen er af generel eller konkret karakter. Hvis sagen er af generel karakter, f.eks. vedtagelsen af en kommunalplan, må det kræves, at vedkommendes interesse i sagens udfald adskiller sig fra andre borgeres interesse i planen. Det er således langtfra enhver personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, som i generelle sager kan medføre inhabilitet. Statsforvaltningen redegør ligeledes for, at formuleringen ”særlig” personlig eller økonomisk interesse medfører, at interessen under alle omstændigheder skal have en hvis styrke, førend den kan føre til inhabilitet. Herefter gennemgås i udtalelsens side 6-8 en række tidligere udtalelse og afgørelser vedrørende inhabilitet i kommunalbestyrelser.

I relation til den konkrete sag udtaler Statsforvaltningen herefter, at udvalgets drøftelse og beslutning om, hvilke af de 5 forslag, der skulle arbejdes videre med, var af en sådan generel karakter, at kommunalbestyrelsesmedlemmets interesse deltes med kommunens øvrige ansatte på skoleområdet. Det måtte derfor være en betingelse for at statuere inhabilitet, at beslutningen ville have væsentlig betydning for byrådsmedlemmets ansættelsesmæssige forhold.

Ved vurderingen af, om det var tilfældet, lægger Statsforvaltningen vægt på, at det ikke var sikkert, at udvalgets beslutning ville påvirke kommunalbestyrelsesmedlemmets ansættelsesforhold. Statsforvaltningen henviser herved for det første til, at forslaget om nedlægning af skole C rent faktisk blev nedstemt under udvalgets behandling. For det andet lægger Statsforvaltningen vægt på, at det på tidspunktet for udvalgets behandling var uklart, hvilke konsekvenser en nedlæggelse af skole C ville have haft for kommunalbestyrelsesmedlemmets ansættelsesforhold. Endelig bemærker Statsforvaltningen, at væsentlige dele af kommunalbestyrelsesmedlemmets ansættelsesforhold (løntillæg mv.) alene var aftalt for et år af gangen, hvilket talte imod, at potentialet for ændringer af ansættelsesforhold kunne medføre inhabilitet.

For så vidt angår det af kommunen anførte omkring loyalitetshensyn overfor kommunalbestyrelsesmedlemmets kolleger på skole C afviser Statsforvaltningen, at dette i sig selv kunne begrunde inhabilitet. Herefter udtaler Statsforvaltningen samlet set, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at anse kommunalbestyrelsesmedlemmet for inhabil ved udvalgets behandling af sagen.

Statsforvaltningens udtalelse af den 11. juli 2016 kan læses her.

Se i øvrigt omtale af Statsforvaltningens udtalelse af den 30. marts 2016 om kommunalbestyrelsesmedlemmers habilitet, som er omtalt i vores nyhedsbrev fra april 2016.