Konkurrenceankenævnet har fastslået, at udgifter til arealleje ikke kunne anses som en 1:1-omkostning for vandselskab, uanset at lejen var fastsat af kommunen, og at renseanlægget ikke kunne flyttes.

Ved samme afgørelse fastslog Konkurrenceankenævnet, at omkostningerne til vandselskabets husleje med rette var beregnet på grundlag af den offentlige grundværdi.

 (Resumé)

Forsyningsselskabet, Vejle Spildevand A/S, havde over Forsyningssekretariatet gjort gældende, at omkostningerne til arealleje skulle inddrages som en 1:1-omkostning i selskabets prisloft. Vejle Spildevand A/S anførte, at omkostningen var af væsentlig betydning og at de ikke havde indflydelse på omkostningen, idet lejen var fastsat af byrådet, samt at renseanlægget, der var placeret på de lejede grunde, ikke realistisk set kunne flyttes. Yderligere gjorde Vejle Spildevand A/S gældende, at tillæg til nettovolumenmålet for husleje skulle beregnes på grundlag af markedsværdien for de lejede arealer og ikke på baggrund af den offentlige vurdering, som Forsyningssekretariatet havde anvendt som grundlag for beregningen.

Forsyningssekretariatet afviste at lade lejen indgå som en 1:1-omkostning og anførte, at Vejle Spildevand A/S havde mulighed for at påvirke omkostningerne til lejen, og at Vejle Spildevand A/S ville miste incitamentet til at forsøge at begrænse denne driftsomkostning, hvis omkostningen skulle indgå i beregningen som en 1:1-omkostning.

Vedrørende grundlaget for beregningen af tillægget til nettovolumenmålet anførte Forsyningssekretariatet, at den offentlige grundværdi udgjorde den mest objektive grundværdi, samt at brugen af markedsværdien ville give selskabet et mindre incitament til at forhandle lejen og derfor modvirke formålet med vandsektorloven og benchmarkingen.

Konkurrencenævnet stadfæstede Forsyningssekretariatets afgørelse og anførte i tillæg hertil, at det forhold, at renseanlægget ikke umiddelbart kunne flyttes, ikke kunne føre til et andet resultat. Yderligere fandt Konkurrenceankenævnet det ikke godtgjort, at den offentlige grundværdi var misvisende.

Konkurrenceankenævnets afgørelse af 6. marts 2015 kan læses her.