Klagenævnet for Udbud har fastslået, at udbyderen var berettiget til at kræve, at ansøgere om prækvalifikation, der støttede sig på en anden enheds økonomisk evne, vedlagde en ubetinget støtteerklæring fra den anden enhed i ansøgningen.

I den konkrete sag var der tale om udbud med forhandling efter forsyningsvirksomhedsdirektivet om etablering af trådløst internet i tog. Af udbudsbekendtgørelsen fremgik, at såfremt ansøgere om prækvalifikation støttede sig på en anden enheds evne, skulle der vedlægges dokumentation for, at ansøgeren havde fuld adgang til de nødvendige ressourcer hos denne enhed. Udbyderen havde hertil udfærdiget en skabelon for denne støtteerklæring, som ansøgerne blev opfordret til at anvende.

En ansøger, hvis ansøgning blev afvist, klagede, idet ansøgeren mente, at udbyderen havde overtrådt forskellige nærmere angivne regler, herunder udbudslovens §§ 148 og 151, ved at kræve en bestemt støtteerklæring vedlagt ansøgningen. Ansøgeren mente derfor ikke, at udbyderen havde været berettiget til at afvise klagerens ansøgning.

Klagenævnet anfører i kendelsen, at udbyderen havde en saglig grund til at kræve støtteerklæringen vedlagt. Udbyderen havde netop et ønske om at sikre, at udbudsproceduren kunne gennemføres med ansøgere, der var i stand til at fremlægge dokumentation for støtte. Indhentelse og vedlæggelse af støtteerklæringen kunne gøres uden nævneværdigt besvær, pligten var på gennemsigtig måde fastsat i udbudsbekendtgørelsen, og der var ikke grundlag for at tilsidesætte udbyderens vurdering af nødvendigheden af at indhente dokumentationen. Der var herefter ikke sket overtrædelse af udbudslovens §§ 148, 151 eller 152, og udbyderen var berettiget til at kræve, at der ved ansøgningen var vedlagt en støtteerklæring.

Herudfra må det således udledes, at såfremt en ansøger om prækvalifikation støtter sin økonomiske evne på en anden enheds økonomiske evne, har udbyderen ret til at kræve, at ansøgeren i forbindelse med fremsendelse af ansøgningen vedlægger en ubetinget og fyldestgørende støtteerklæring fra den anden enhed.

Klagenævnet fastslog endvidere, at den støtteerklæring, som ansøgeren havde indsendt, indeholdte en begrænsning i forhold til de forudsatte forpligtelser, som den støttende enhed havde påtaget sig. Som følge af støtteerklæringens materielle indhold, og som følge af at ansøgeren ikke selv opfyldte de økonomiske mindstekrav, kunne ansøgeren (klageren) ikke prækvalificeres. Udbyderen havde således været berettiget til at afvise klagerens ansøgning.

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 20. juni 2018 kan læses her.