Uafhængighedskravet for overvågningsansvarlige
Netselskaber skal opstille et program for intern overvågning, som beskriver virksomhedens tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd.
Programmet skal overvåges af en uafhængig overvågningsansvarlig, jf. elforsyningslovens § 20 a, stk. 2.
Energitilsynet har fastslået, at det er uforeneligt med uafhængighedskravet, at den overvågningsansvarlige i en netvirksomhed indgår i et over-/underordnelsesforhold til en direktør i netselskaberne Verdo Hillerød El-net A/S og Verdo Randers El-net A/S, der også er direktør i det koncernforbundne elhandelsselskab Midtjysk Elhandel A/S.
Energitilsynets tilkendegivelse af 29. maj 2018 kan læses her.