Københavns Byret har opretholdt en servitut om fravigelse af gæsteprincippet. Servitutten angik et regnvandsbassin tilhørende Hvidovre Spildevand A/S og var tinglyst på et areal tilhørende Hvidovre Kommune. Servitutten var oprettet på et tidspunkt, hvor det stod klart, at arealet skulle eksproprieres til anlæg af den nye Ringstedbane. Banedanmark anfægtede servituttens gyldighed bl.a. med henvisning til, at den var udtryk for en begunstigelse af spildevandsselskabet og derfor i strid med kommunalfuldmagten. Byretten opretholdt imidlertid servitutten. Der var hverken grundlag for at tilsidesætte denne i medfør af DL 5-1-2 som stridende mod kommunalfuldmagten, ligesom der ikke var grundlag for at tilsidesætte servitutaftalen som ugyldig i medfør af aftalelovens §§ 33 eller 36.

Regnvandsbassinet var etableret i 1970’erne af den kommunale spildevandsforsyning på et kommunalt ejet areal. Bassinet lå således ikke oprindeligt på gæstevilkår, da kommunen var ejer af såvel areal som bassinanlæg. I forbindelse med vandsektorreformen, hvor Hvidovre Spildevand A/S blev udskilt fra Hvidovre Kommune, blev det kommunale areal ikke overdraget til forsyningen, hvorfor ejerskab til areal og bassin blev delt. I forbindelse med udskillelsen blev der i aftalen ikke udtrykkeligt taget stilling til, hvorledes forsyningens rettigheder på kommunale arealer skulle sikres. Der var således ikke udtrykkeligt taget stilling til, hvorvidt bassinet efter udskillelsen lå på gæstevilkår.

I forbindelse med, at planerne for Ringstedbanen blev konkretiserede, blev det efterhånden klart, at det pågældende areal ville blive inddraget i projektet med etablering af banen, hvilket kunne betyde, at bassinet skulle flyttes. Samtidig viste udviklingen i taksationspraksis, herunder sagen om Vintapperrampen, at der ville være risiko for, at Hvidovre Spildevand A/S efter en ekspropriation til baneanlægget ville blive pålagt udgiften til at flytte bassinet, da der ikke er nærmere dokumentation for, at gæsteprincippet skulle være fraveget. På denne baggrund oprettede kommunen efter anmodning fra spildevandsselskabet en servitut, hvor det udtrykkeligt blev bestemt, at gæsteprincippet skulle fraviges mod en kompensation fra spildevandsselskabet på 30.000 kr.

Konsekvensen af servitutten var, at Banedanmark skulle afholde de betydelige omkostninger ved flytning af bassinet, idet servitutten udtrykkeligt fraveg gæsteprincippet, og idet denne var oprettet ca. 2 år før det pågældende areal blev eksproprieret til baneanlægget. Banedanmark anfægtede imidlertid gyldigheden af servitutten, idet denne var oprettet på et tidspunkt, hvor det stod klart for alle, at bassinet ville skulle flyttes i forbindelse med anlægget af den nye jernbane. Til støtte herfor henviste Banedanmark til, at kommunen havde handlet i strid med kommunalfuldmagten, hvorfor servitutten skulle tilsidesættes som civilretlig ugyldig i medfør af DL 5-1-2. Argumentet var, at oprettelsen af servitutten reelt betød en ulovlig individuel økonomisk støtte fra kommunen til spildevandsselskabet. Selv om arealet ikke havde nogen særlig markedsværdi, indebar oprettelsen af servitutten, at spildevandsselskabet opnåede en økonomisk fordel svarende til udgifterne ved at flytte bassinet. Subsidiært nedlagde Banedanmark påstand om, at servitutten ikke kunne gøres gældende overfor Banedanmark, jf. aftalelovens §§ 33 og 36, og mest subsidiært blev der nedlagt påstand om, at kommunen skulle holde Banedanmark skadesløs for flytningen af bassinet.

Byretten udtalte indledningsvist, at de sagsøgte ikke havde dokumenteret, at det ved udskillelsen af spildevandsselskabet i 2007 havde været forudsat, at gæsteprincippet ikke skulle gælde. Retten lagde således til grund, at kommunen og spildevandsselskabet havde haft til hensigt at overvælte udgifterne til flytning af bassinet på Banedanmark. Herefter konstaterede retten, at den omhandlede tilladelse til at lade servitutten tinglyse på arealet ikke repræsenterede nogen værdi for kommunen, idet kommunen kunne havet overdraget arealet til spildvandsselskabet for 0 kr. i forbindelse med udskillelsen i 2007. Kommunen havde på denne baggrund ikke ydet økonomisk støtte til Hvidovre Spildevand A/S. Servitutten var endvidere ikke konkurrenceforvridende. Dispositionen med oprettelsen af servitutten lå herefter inden for kommunalfuldmagtens grænser, hvorfor servitutten ikke var ugyldig i henhold til DL 5-1-2. Byretten afviste endvidere, at der var grundlag for at anvende aftalelovens § 36, ligesom der ikke var grundlag for at konstatere, at kommunen havde handlet ansvarspådragende. Servitutten blev således opretholdt.

Ankefristen udløber den 25. juni 2014.

Københavns Byrets dom af 28. maj 2014 kan læses her.