Sagen drejede sig om afvandingsforholdene mellem fem ejendomme. Ifølge sagens oplysninger lå vandskel lige vest for to af ejendommene, hvor vandet ledes hhv. mod øst eller mod vest.

Der er ifølge sagens oplysninger tre rørunderføringer under Ølenevej på strækningen mellem to af ejendommene. En del af vandet fra de to af ejendommene placeret vest for vandskellet samles i en rørunderføring under Ølenevej ved en indkørsel og føres videre i et åbent forløb langs skel til en af ejendommene ned mod Myre Å, som er tilløb til Gyldens Å. Det åbne løb modtager vand både fra vest og fra syd langs Ølenevej oppe fra Havrehøjsvej.

Topografien for området viser overordnet et fald fra de to ejendomme vest for vandskellet, og østover mod de to ejendomme herunder (klagers ejendom), som ligger lavere i terrænet. Det nordøstlige hjørne af klagers ejendom er beliggende i kote 99,5 m. På vestsiden af Ølenevej peger faldet ned mod særligt to lavninger i terrænet, hvoraf den nordligste lavning, beliggende ud for en anden ejendom, har bund i kote 98,5 m, og hvor vejens laveste punkt ligger mellem 98,5 og 99,0 m.

I området findes i øvrigt nogle dræn. På historiske kort (høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971) ses flere grøfter, hvor drænene ligger i dag, hvilket indikerer, at området er vandlidende.

Kommunen traf den 11. marts 2016 afgørelse i sagen om, at eksisterende dræn på den ene af ejendomme vest for vandskellet var vedligeholdt i henhold til vandløbslovens § 27, og at der derfor ikke var grundlag for at meddele påbud om vedligeholdelse efter vandløbslovens § 54, stk. 1, 2. pkt. Afgørelsen blev truffet, efter at sagen var blevet hjemvist den 23. marts 2015 af Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunen havde dermed efterfølgende bl.a. besigtiget og undersøgt vandvejene inden afgørelsen i 2016.

Klager indbragte sagen for Miljø- og Fødevareklagenævnet, da vedkommende fortsat mente, at der var afvandingsproblemer på arealer, der skyldtes manglende vedligeholdelse af afvandingsforløbende på den ene af ejendommene vest for vandskellet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen den 29. maj 2018. Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse af 11. marts 2016 og henviste i den forbindelse bl.a. til, at en teknisk vurdering viste, at klagers ejendom ikke kunne blive påvirket af den nordligste vandansamling, som opstod på marken på den ene ejendom vest for vandskellet. Nævnet lagde i øvrigt vægt på, at kommunen havde indhentet yderligere oplysninger og foretaget videre undersøgelser af forholdene, derudover havde kommunen været ude at besigtige forholdene.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. maj 2018 (NMK-43-00644) kan læses her.