Statsforvaltningen har på baggrund af en henvendelse fra Region Sjælland afgivet en udtalelse, hvori Statsforvaltningen konkluderer, at myndighedsfuldmagten ikke er til hinder for, at regionen i forbindelse med et OPP-projekt (offentligt-privat partnerskab), stiller en garanti over for finansieren af den private leverandør, som står for opførelsen af en sygehusafdeling. Statsforvaltningen kunne ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til, om modellen forudsætter, at regionen kræver garantiprovision.

Garantimodellen går nærmere ud på, at Region Sjælland stiller en garanti med henblik på, at den private leverandør kunne finansiere en del af opførelsesomkostningerne gennem Kommunekredit. Formålet hermed er, at regionen kan kombinere muligheden for at låne til lave omkostninger gennem Kommunekredit med, at den private leverandør kan udnytte skattemæssige fradrag og afskrivninger, hvorved der samlet set kan opnås en besparelse for regionen i forhold til andre finansieringsmodeller. Den påtænkte model indebærer endvidere, at det nyopførte forbliver den private leverandørs ejendom i 20 år efter opførelsen, hvorefter såvel regionen som den private leverandør kan kræve, at regionen overtager bygningen.

Statsforvaltningen udtaler, at den såkaldte myndighedsfuldmagt giver hjemmel til at indgå aftale med private om at løse opgaver, som regionen normalt varetager, medmindre der er tale om en myndighedsopgave eller det i øvrigt er fastsat i lovgivningen, at opgaven skal løses af regionen. Statsforvaltningen udtaler i denne henseende, at sygehusbyggeri ligger inden for regionens opgaver samt at der ikke ses at være lovkrav om, at sygehusbyggeri forestås af regionen selv.

Det er endvidere en betingelse for garantistillelsen, at den som garantien stilles på vegne af, ikke varetager regionale formål, herunder erhvervsøkonomiske formål. Statsforvaltningen finder i denne forbindelse, at selvom den private part som erhvervsdrivende notorisk varetager erhvervsøkonomiske formål, er der ikke tale om støtte til et sådant formål, idet garantien alene skal tjene som sikkerhed for opførelsen sygehusbyggeriet, hvilket regionen lovligt ville kunne varetage.

For så vidt angår finansiering af den private parts omkostninger gennem Kommunekredit, bemærker Statsforvaltningen, at spørgsmålet om, hvorvidt den private leverandør med den påtænkte model opnår adgang til lån, henhører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Social- og Indenrigsministeriet).

Vedrørende spørgsmålet om garantiprovision var det regionens opfattelse, at der ikke skulle kræves provision, idet den private leverandørs fordel ved garantien ville blive indregnet som en reduktion i den private parts bud. Statsforvaltningen afviser ikke generelt denne konstruktion, men bemærker, at der på det foreliggende grundlag mangler sikkerhed for, at der rent faktisk sker en sådan reduktion, således at regionen kan undlade at kræve provision.

Statsforvaltningens udtalelse af 25. juni 2015 kan læses her.