Rammeaftale om levering af driftsmidler til vaskerier

Klagenævnet for Udbud har truffet afgørelse i en sag mellem Ecolab ApS mod Region Sjælland.

Klagenævnet havde tidligere truffet afgørelse om ikke at tillægge klagen opsættende virkning, da betingelsen om fumus ikke var opfyldt. Klagenævnet vurderede således allerede ved kendelse af 5. april 2017, at klagen ikke havde noget på sig. Denne afgørelse behandler det materielle indhold af klagen, herunder de øvrige 8 klagepunkter.

Kendelsen vedrører et offentligt udbud efter udbudslovens afsnit II af en rammeaftale om levering af driftsmidler til vaskerier på to sygehuse. En tilbudsgiver, der ikke blev valgt af udbyderen, klagede og nedlagde i alt 9 påstande.

Klagenævnet fastslog gennemgående, at Region Sjælland ikke havde handlet i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2.

Ingen af de nedlagte påstande blev herefter taget til følge, og klagen blev dermed ikke taget til følge på noget punkt. Hverken udbuddet eller tildelingsbeslutningen blev således annulleret som påstået af klageren.

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 6. juni 2018, Ecolab ApS mod Region Sjælland, kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.