Sagen drejede sig om, hvorvidt en pointmodel var ok og om, hvorvidt underretningen indeholdt fornøden begrundelse. Klagenævnet for Udbud udtalte, at en given pointmodel skal være fastsat under hensyn til markedet og til det konkret udbud. Der gælder ikke krav om, at hele skalaen skal udnyttes. Underretningen var derimod mangelfuld.

Ved udbudsbekendtgørelse af 5. september 2013 udbød Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter som begrænset udbud en 4-årig kontrakt om drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Ledningsejerregisteret (LER) med mulighed for forlængelse i 1 år. Tildelingskriteriet var ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud” baseret på en evaluering af underkriterierne ”pris” (35 %), ”driftssikkerhed” (15 %), ”leverancesikkerhed” (10 %), ”support” (15 %), ”kvalitet” (5 %) og ”teknik og teknologi” (20 %).

Den forbigåede tilbudsgiver, Grontmij A/S, indgav klage med påstande om, at evalueringsmodellen ikke var egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud, eftersom den anvendte pointmodel ikke sikrede den oplyste vægtning, samt at kun en begrænset del af skalaen er anvendt.

Hertil udtalte klagenævnet indledningsvist, at ordregiver har et vidt skøn ved fastlæggelsen af evalueringsmodellen og ved selve evalueringen af tilbuddene samt at:

”Ved fastlæggelsen af evalueringsmodellen for underkriteriet ”Pris” vil ordregiveren normalt bl.a. kunne lægge vægt på den prisspredning, der på forhånd kunne forventes under hensyn til udbuddets indhold og karakter samt det pågældende marked.

Det forhold, at det ved modtagelsen af tilbuddene i det konkrete udbud kunne konstateres, at der alene var meget små spredninger i de tilbudte priser, fører ikke i sig selv til, at den evalueringsmodel for prisen, som indklagede har valgt, ikke kan anvendes.

Der gælder udbudsretligt blandt andet et krav om, at en given pointskala skal være fastsat under hensyn til det konkrete udbud og det marked, der er tale om. Der gælder derimod ikke udbudsretligt et krav om, at hele pointskalaen konkret skal udnyttes.”

For så vidt angik påstanden om, at underretningen om tildeling ikke indeholdt en tilstrækkelig begrundelse, citerede klagenævnet sin egen afgørelse om opsættende virkning:

”I evalueringsnotatet udsendt til tilbudsgiverne den 11. april 2014 har indklagede alene redegjort for den vurdering, der er foretaget af klagerens tilbud og det vindende tilbud, ved angivelse af en række point. Underretningen indeholdt ikke en kort overordnet forklaring på, hvilke kvalitative forskelle mellem klagerens tilbud og de vindende tilbud, der førte til tildelingen af de forskellige point, eller hvordan de konkrete point var beregnet. Underretningen indeholdt heller ikke direkte oplysning om tilbudspriserne. De 5 kvalitative underkriterier var alle tilknyttet en række delkriterier. Efter ordlyden af artikel 41, stk. 2, og i lyset af nyere EU-retlig praksis er det herefter på det foreløbige grundlag, der foreligger, klagenævnets vurdering, at indklagedes begrundelse ikke fuldt ud opfylder kravene i håndhævelseslovens § 2, stk. 2, til en kort redegørelse, idet begrundelsen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om det vindende tilbuds karakteristika og relative fordele, til belysning af de centrale elementer, der har været udslagsgivende ved bedømmelsen af de vindende tilbud og dermed også klagerens tilbud.”

Det skal hertil bemærkes, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter havde fastsat en lang række delkriterier til hvert underkriterium. Det ville således have været temmelig besværligt at skulle give en begrundelse for pointgivningen ved hvert enkelt delkriterium. Den manglende begrundelse kunne ikke medføre, at udbuddet blev annulleret, eller at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter blev meddelt påbud om lovliggørelse som påstået af klager.

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 14. oktober 2014, Grontmij A/S mod Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, kan læses her.