Sagen drejede sig om Esbjerg Forsyning A/S’ offentlige udbud af en rammeaftale opdelt i 3 delaftaler om køb og levering af støbejernsdæksler, -karme og tilbehør.

Ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 2. oktober 2013 havde ordregiver modtaget 5 tilbud på delaftale 1, 3 tilbud på delaftale 2 og 5 tilbud på delaftale 3.

Ved brev af 27. oktober 2013 meddelte indklagede, at ingen af de modtagne tilbud var forskriftsmæssige, og at indklagede havde til hensigt at annullere det igangværende udbud med henblik på at overgå til udbud med forhandling efter udbudsdirektivets artikel 30, stk. 1, litra a.

En forbigået leverandør ved det efterfølgende udbud med forhandling indgav klage med påstand om, at ordregiver ikke havde været berettiget til at afvise tilbuddene ved det første udbud med henvisning til, at ingen af tilbuddene indeholdt den krævede dokumentation vedrørende produktkvalitet. Klager fik ikke medhold i klagepunktet.

Klageren påstod også, at prisdelen vægtede for meget ved evalueringen, og at tildelingskriteriet dermed reelt var laveste pris og ikke som angivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Klagenævnet for Udbud henviste til, at der også var evalueret på baggrund af underkriterierne ”produktkvalitet” og ”service” og gav ikke medhold heri.

Klageren påstod endelig, at pointmodellen for underkriteriet ”pris” favoriserede tilbudsgiveren med den laveste pris ”i ekstrem grad” og var uigennemsigtig.

Pointmodellen fungerede således:

”De indkommende 3 tilbud er evalueret og tildelt point i en pointmodel, der for den samlede pris, beregner en lineær funktion på baggrund af 3 punkter. Henholdsvis mindst forventet tilbudspris på kr. 900.000,00 udløser 100 point, en budgetteret tilbudspris kr. 1.000.000,00 udløser 50 point og de uacceptabel tilbudspris på 1.100.000,00 udløser 0 point. De afgivne point vægtes herefter med 70 %.”

Med en tilbudspris på 916.550,00 kr. fik det vindende tilbud 64,2 point og klager 11,9 point med en tilbudspris på 1.066.098,20 kr.

Hertil udtalte Klagenævnet for Udbud:

”Modelvalget er baseret på såvel den faktiske prisspredning i de afgivne tilbud som de overvejelser, indklagede på forhånd havde gjort sig om de forventelige tilbudspriser ud fra sit generelle kendskab til det pågældende marked og tidligere afholdte udbud. 

Efter udbuddets indhold og karakter, den på den baggrund forventelige begrænsede prisspredning og under hensyn til, at targetprisen på 1.000.000 kr. er fastsat nogenlunde midt i spændet af de tilbudte priser, finder klagenævnet ikke, at indklagede overskred grænserne for det skøn, som tilkommer indklagede ved fastlæggelsen af bedømmelsesmetoden.

Pointmodellen var egnet til at identificere »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« og til at sikre overholdelse af den fastsatte vægtning af underkriteriet »pris« på 70 %. Påstanden tages derfor ikke til følge.”

Klagenævnet for Udbud godkendte med andre ord pointmodellen på trods af den store pointmæssige spredning ved tilbudspriser, der kun lå ca. 150.000 kr. fra hinanden.

Kendelse af 27. juni 2014, Ulefos NV A/S mod Esbjerg Forsyning A/S, kan læses her.