Sagen drejede sig om en klage over et udbud af en rammeaftale om levering af høreapparater. Rammeaftalen var opdelt i 28 delaftaler, der udgjorde 28 forskellige behandlingskategorier. Rammeaftalens samlede anslåede værdi var mellem 300-420 mio. kr. Tildelingskriteriet var laveste pris.

Ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 27. august 2013 havde Amgros I/S modtaget tilbud fra 9 virksomheder, heriblandt GN ReSound Danmark A/S, den senere klager.

Ved brev af 27. september 2013 til GN ReSound Danmark A/S (og de øvrige tilbudsgivere) meddelte Amgros I/S blandt andet, hvilke tilbudsgivere Amgros I/S agtede at tildele delaftalerne.

GN ReSound Danmark A/S, der havde afgivet tilbud på en række behandlingskategorier, var blandt de vindende tilbudsgivere for så vidt angik delaftale 24 ”Behandlingskategori 3Tinnitus”.

Samtidig oplyste Amgros I/S, at Amgros I/S anså GN ReSound Danmark A/S’ tilbud vedrørende delaftalerne 3C, 1D, 2D, 3D, 3E, 3F, 1Vandtæt, 2Vandtæt og 3Vandtæt for at være ukonditionsmæssige.

GN ReSound Danmark A/S klagede over den delvise afvisning. Klagen indeholdt flere påstande, hvoraf de 2 væsentligste gengives nedenfor:

1) Amgros I/S havde ændret ved mindstekrav om nogle outputkrav den 6. august 2013 på trods af, at tilbudsfristen var den 27. august 2013.

Med henvisning til Max Havelaar-dommen (EU-domstolens dom af 10. maj 2012 i sag C-368/10) tog Klagenævnet for Udbud ikke klagepunktet til følge på baggrund af følgende præmisser:

Ændringen i outputkravene, som var mindstekravene, måtte ikke ændre ”rækkevidden af de grundlæggende betingelser for udbuddet, herunder de tekniske specifikationer og tildelingskriterierne, således som disse betingelser er blevet formuleret i udbudsbetingelserne”, og dermed have haft indflydelse på ”interesserede erhvervsdrivende[s] … beslutning om at forberede en indgivelse af et bud eller modsat at afstå fra at deltage i den omhandlende udbudsprocedure”.

Klagenævner for Udbud udtalte herefter, at det efter det oplyste må antages, at ændringen af outputintervallerne har udvidet kredsen af potentielle tilbudsgivere.

GN ReSound Danmark A/S fik dog ikke medhold i klagepunktet, eftersom GN ReSound Danmark A/S ikke havde sandsynliggjort, at de oprindelige outputkrav har haft indvirkning på potentielle tilbudsgiveres beslutning om deltagelse i udbuddet som sådan.

Klagenævnet for Udbud tilføjede, at ændringen af mindstekravene skete samtidig med en forlængelse af tilbudsfristen, således at tilbudsgiverne havde ca. 3 uger til at tage højde for denne.

2) Det andet klagepunkt vedrørte hensigtsmæssigheden af nogle mindstekrav, som Amgros I/S havde stillet til de forskellige høreapparater. GN ReSound Danmark A/S gjorde gældende, at kravene var ”markedsmæssigt og audiologisk ubegrundet og egnet til at favorisere et beskedent antal producenter i strid med hensynet til at garantere en effektiv konkurrence ved tildeling af offentlige kontrakter” samt proportionalitetsprincippet.

Klagenævnet for Udbud udtalte, at ”efter fast klagenævnspraksis er det ordregivers valg, hvordan kontraktgenstanden skal defineres. En ordregiver fastsætter således inden for de rammer, der følger af udbudsreglerne, bl.a. hvorledes de udbudte ydelser skal beskrives, og hvilke krav der skal stilles til ydelserne. Klagenævnet efterprøver ikke ordregivers skøn, men alene om grænserne for skønnet er overskredet.”

Klagenævnet for Udbud lagde herefter vægt på, at Amgros I/S havde modtaget tilbud fra flere forskellige virksomheder i de forskellige behandlingskategorier. Der var således ikke grundlag for at fastslå, at kravene til de udbudte høreapparater var fastsat i strid med princippet om proportionalitet.

Kendelse af 17. juni 2014, GN ReSound Danmark A/S mod Amgros I/S, kan læses her.