Ordregiver frifundet for erstatningskrav trods fejl i udbud

Retten i Lyngby afsagde den 15. maj 2014 dom i sag BS 151-1538/2013, Rent A/S mod Rudersdal Kommune. Dommen er en prøvelse af Klagenævnet for Udbuds kendelse af 1. juli 2013.

Sagen for Retten i Lyngby drejede sig om Rent A/S’ krav på erstatning for ikke at have fået kontrakten med Rudersdal Kommune.

Byretten tog ikke påstanden om erstatning til følge med begrundelser, der svarede til Klagenævnet for Udbuds.

I kendelsen af 1. juli 2013 havde Klagenævnet for Udbud givet Rent A/S medhold i, at et delkriterium om sociale velfærdsforanstaltninger var i strid med udbudsreglerne.

Klagenævnet for Udbud havde imidlertid ikke annulleret tildelingsbeslutningen, fordi det ulovlige delkriterium ikke havde haft indflydelse på resultatet af udbuddet:

”Når henses til, at der efter det oplyste ikke er grundlag for at antage, at udfaldet af indklagedes udbud ville være blevet anderledes, hvis indklagede ikke havde inddraget delkriteriet ”Generelle sociale og velfærdsrelaterede foranstaltninger, herunder eventuelle bonussystemer for servicemedarbejderne”, er der ikke grundlag for at tage påstanden [om annullation] til følge.”

Ordregiveren, Rudersdal Kommune, blev således frifundet for erstatningskravet.

Dommen er anket til Østre Landsret.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.