Sagen angik et begrænset udbud efter forsvars- og sikkerhedsdirektivet af en rammeaftale om levering af udstyr til beskyttelse af øjne. Tilbudsgiverne skulle i forbindelse med udbuddet indlevere vareprøver på et stort antal forskellige typer af udstyr. Udstyret var opdelt i kategorier, hvori kategori 3 angik beskyttelsesudstyr ved faldskærmsudspring og kategori 1 angik en anden type udstyr.

Grand Defense ApS (herefter Grand Defense) bød på opgaven, men deres tilbud blev imidlertid anset som ukonditionsmæssigt, idet Forsvarsministeriet fandt, at der ikke var indleveret alle de efterspurgte prøver. Helt konkret fandt Forsvarsministeriet, at der manglende vareprøver på tasker og glas til beskyttelsesbriller under kategori 3.

Grand Defense klagede herefter til Klagenævnet for Udbud. Grand Defense gjorde i den forbindelse gældende, at Forsvarsministeriet uberettiget havde anset tilbuddet som ukonditionsmæssigt. Der blev herunder henvist til, at Grand Defense havde afleveret alle de krævede vareprøver, idet de vareprøver, som Forsvarsministeriet fandt manglende, var blevet indleveret under kategori 1.

Herudover gjorde Grand Defense også gældende, at Forsvarsministeriet under alle omstændigheder kunne have fået forholdet afklaret med Grand Defense, samt at kravet om vareprøver var uklart.

Klagenævnet for Udbud tog ikke nogle af påstandene til følge. I klagenævnets begrundelse blev det fastslået, at kravene til vareprøver ikke var uklare, og at Grand Defense ikke havde indleveret det krævede antal vareprøver på tasker og brilleglas under kategori 3. Herudover fandt Klagenævnet for Udbud i øvrigt ikke grundlag for at tilsidesætte det af Grand Defense udøvede skøn.

Klagenævnet for Udbuds kendelse Grandt Defense ApS mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelsen af 3. juli 2019, kan læses her.