Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet og hjemvist Tønder Kommunes afgørelse om tilladelse til indvinding af grundvand til brug for markvanding.

Tønder Kommune meddelte den 14. april 2015 tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding fra to boringer på en landbrugsejendom. Tilladelsen indeholdt et vilkår om en maksimal årlig indvindingsmængde på 60.000 m3. Tilladelsen afløste en eksisterende tilladelse fra 2009 til indvinding af 73.000 m3 grundvand pr. år fra de to boringer.

I forbindelse med tilladelsen havde kommunen vurderet, at en tilladelse på 73.000 m3 ikke ville være forenelig med den gældende vandplan for perioden 2010-2015, og at der derfor kun kunne meddeles tilladelse til en maksimal årlig indvindingsmængde på 60.000 m3 af hensyn til påvirkning af to målsatte vandløb beliggende tæt på de to boringer.

Nævnet udtalte overordnet, at indvindingstilladelse meddeles efter vandforsyningslovens § 20, og at når en vandindvindingstilladelse bortfalder som følge af en tidsbegrænsning, skal en ny tilladelse meddeles, i det omfang der fortsat er behov for vandindvinding, med mindre der er samfundsmæssige hensyn til hinder for en ny tilladelse.

I forhold til den konkrete sag fandt nævnet, at vandplangrundlaget i vandplanen var blevet ændret i perioden fra kommunens afgørelse og til nævnets behandling af sagen, og at det ændrede vandplangrundlag fra 2016 ikke indeholdt sådanne konkrete retningslinjer som dem, kommunen meddelte tilladelsen på baggrund af. Endvidere var vurderingen af tilstanden af de målsatte vandløb omkring boringerne ligeledes ændret.

Nævnet fandt derfor, at kommunen burde vurdere ejerens ansøgning igen efter det nye vandplangrundlag, hvorfor nævnet ophævede og hjemviste sagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. december 2017 (NMK-42-00506) kan læses her.