Nye rammer for Energinets selskabsstruktur m.v.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet sender har sendt et lovforslag om Nye rammer for Energinets selskabsstruktur, gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra Energinet til Energistyrelsen samt supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden m.v. i høring.
Lovforslaget indeholder forslag til, hvilke af Energinets aktiviteter, der kan varetages i datterselskaber, og hvordan den fortsatte offentlige kontrol med disse aktiviteter sikres.
Det fremgår videre af lovforslaget, at det er hensigten, at Energinets beredskabstilsyn skal overflyttes til Energistyrelsen. Baggrunden ifølge lovforslaget er, at tilsynsopgaverne har karakter af myndighedsopgaver, der ikke udgør en del af Energinets kerneaktiviteter, som er transmissions- og systemoperatørvirksomhed på el- og gasområdet. I sammenhæng hermed foreslås en ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning med henblik på at indføre en gebyrfinansiering af tilsynet med det almene beredskab og it-beredskabet hos el- og naturgasvirksomhederne.
Lovforslaget indeholder desuden supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden. Konkret forslås en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler i en gasforsyningskrise. Desuden fastsættes øvrige nødvendige supplerende regler bl.a. om straf.
Endelig indeholder lovforslaget en række nye bestemmelser om pligtmæssig digital kommunikation i naturgasforsyningsloven.
Høringsfristen er udløbet.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets høringsudkast af 19. december 2018 kan læses her.