Ny anmeldelsesbekendtgørelse i høring

Energitilsynet har sendt et udkast til ny anmeldelsesbekendtgørelse i høring. Ændringerne skyldes navnlig, at anvendelsesområdet for varmeforsyningslovens prisbestemmelser er blevet ændret sammen med lovens bestemmelser om prisloft for affaldsforbrændingsanlæg. Den ændrede bekendtgørelse skal endvidere udmønte en ny lovhjemmel, som Energitilsynet har fået til at kunne forpligte virksomhederne til at anmelde elektronisk.

Varmeforsyningslovens prisbestemmelser blev i 2012 ændret, således at levering af bl.a. procesvarme som udgangspunkt ikke længere er omfattet af prisreguleringen. Som følge heraf begrænses anmeldelsespligten efter bekendtgørelsen til også som udgangspunkt kun at omfatte virksomheder, der leverer energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.

Ændringerne vedrørende prisloftet for affaldsforbrændingsanlæg skyldes, at disse også efter en lovændring i 2012 fremover skal fastsættes som ét fælles prisloft svarende til den vægtede gennemsnitspris for opvarmet vand produceret på de centrale kraftvarmeanlæg. Anmeldelsesbekendtgørelsen ændres derfor, så det fremover kun er disse anlæg, der skal indsende oplysninger til brug for prisloftsfastsættelsen.

Endelig indeholder bekendtgørelsen et nyt krav om, at anmeldelser fremover skal foretages elektronisk.

Herudover indeholder bekendtgørelsen en række mindre justeringer og præciseringer, bl.a. vedrørende standarderklæringerne til brug for revisor, der fremover vil være at finde på Energitilsynets hjemmeside og således ikke længere vil indgå som et bilag til bekendtgørelsen. Endvidere skal aftaler og vilkår om fordeling af varmekvoter fremover anmeldes efter samme regler som andre leveringsvilkår og ikke som hidtil (alene) i medfør af varmekvotebekendtgørelsen.

Energitilsynets udkast til ny bekendtgørelse kan læses her.

Høringsbrev kan læses her.

Notat om ændringer kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.