Er anlæg af offentlig vej undtaget fra kravet om landzonetilladelse, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 9?

Svaret synes ifølge Planklagenævnet at være ja. Nævnet har i flere afgørelser (blandt andet 18/05067, og 18/09246 og 18/09248) sat lighedstegn mellem anlæg af offentlig vej og undtagelsesbestemmelsen i planlovens § 36, stk. 1, nr. 9.

Efter planlovens § 36, stk. 1, nr. 9 kræver byggeri, der i bygningsreglementet er fritaget for krav om byggetilladelse, og som etableres til brug for offentlig trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg eller radio- og tv-modtagelse, ikke landzonetilladelse.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår blandt andet, at bestemmelsen indfører en ”bagatelgrænse”, og at undtagelsen omfatter ”f.eks. jernbanebroer, transformatorstationer og elmaster, men f.eks. ikke privatejede vindmøller, uanset om byggetilladelse hertil kræves” (LFF 1991 76).

Nævnet henviser i sin praksis til, at bygningsreglementet i henhold til BR18 § 4, stk. 1, nr. 1, ikke gælder for broer, tunneler og andre anlæg til trafikale formål, som udføres af eller godkendes af vej-, jernbane- eller andre myndigheder eller selskaber, der ved lov er ansvarlige for byggearbejdet.

Nævnet henviser også til, at ”ifølge landzonevejledningen omfatter § 36, stk. 1, nr. også veje”. Det er dog ikke helt korrekt gengivet, idet det af landzonevejledningen fremgår, at ”offentlige trafik- og forsyningsanlæg omfatter f.eks. veje, jernbanebroer, transformatorstationer og elmaster”.

Nævnets fortolkning stemmer ikke umiddelbart med en naturlig forståelse af ordlyden af § 36, stk. 1, nr. 9, idet nævnets tolkning synes at indebære, at ”vej til brug for vej” ikke kræver landzonetilladelse. Samtidig synes det ikke at stemme med forarbejderne, at eksempelvis anlæg af en kommunal omfartsvej i landzone skulle høre under ”bagatelgrænsen” i § 36, stk. 1, nr. 9.