Advokatfirmaet Energi og Miljø har ført en retssag for en kollektiv varmeforsyningsvirksomhed, om rækkevidden af forpligtelsen til at betale faste bidrag til den kollektive varmeforsyningsvirksomhed. Sagen drejede sig om betalingsforpligtelsen for fjernvarmeforsynede arealer, hvor der var lukket for varmeforsyningen pga. restance, og for arealer, hvor varmeforsyningen skete via en halmkedel, som ejendommens ejer havde etableret med henblik på forsyning af en maskinhal på ejendommen.

Sagen handlede om en ejendom, der var pålagt tilslutningspligt i 1989 ved tinglyst deklaration. Det var i sagen bestridt af ejendommens ejer, at den pålagte tilslutningspligt fortsat består i dag. Ejendommens ejer mente at tilslutningspligten er bortfaldet med den konsekvens, at ejendommens ejer ikke skal betale faste bidrag til den kollektive varmeforsyningsvirksomhed. Såfremt retten ville give varmeværket medhold i, at der skal betales faste bidrag, ville tvisten også omfatte spørgsmålet om, hvor stort et bygningsareal, der skal betales fast bidrag af.

Tvisten om opgørelsen af det bidragspligtige areal skyldtes to forhold. For det første var der afbrudt for varmeforsyningen pga. restance for så vidt angår 2 kontorbygninger. For så vidt angår kontorbygningerne, var det ikke omtvistet at der er et varmebehov i disse bygninger. Kontorbygningerne var forsynet med fjernvarme indtil afbrydelsen af fjernvarmeforsyningen pga. restance. Selvom der ikke var tvist om pligten til at betale faste bidrag for kontorbygninger, bestred ejendommes ejer, at der skulle betales faste bidrag i den periode, hvor der var lukket for forsyningen pga. restance.

For det andet var der på ejendommen en maskinhal med et opvarmningsbehov, men hvor varmen til maskinhallen blev produceret på egen halmkedel. Halmkedlen var etableret af den nuværende ejer af ejendommen, og halmkedlen var i øvrigt ikke projektgodkendt iht. varmeforsyningslovgivningen, selvom kedlen pga. kedlens kapacitet var godkendelsespligtig og beliggende i et område udlagt til kollektiv forsyning. Maskinhallen blev de facto forsynet med varme produceret på halmkedelen, via en ledning etableret mellem kedlen og maskinhallen.

Der er tilsluttet fjernvarme til ejendommen ved kontorbygningen. Men der er ikke etableret ledningsnet fra fjernvarmetilslutningen ved kontorbygningen og hen til maskinhallen.

Ejendommens ejer gjorde bl.a. gældende, at ejendommens ejer havde en berettiget forventning om, at ejendommen var fritaget for at betale faste bidrag, fordi ejendommens ejer mente, at varmeværket ikke havde opkrævet faste bidrag i 25 år. Ejendommens ejer henviste også til, at andre ejendomme i området var fritaget fra tilslutningspligten, ligesom ejendommens ejer henviste til, at den tidligere ejer af ejendommen ikke var blevet opkrævet faste bidrag for maskinhallen, mens hallen var blevet opvarmet med et kalioferefyr.

Ejendommens ejer gjorde endvidere gældende, at der ikke var hjemmel til at pålægge ejendommens ejer at betale faste bidrag for arealer, der de facto ikke opvarmes med fjernvarme, samt at varmeværket ikke havde været berettiget til at afbryde for varmeforsyningen til kontorbygningen pga. restance. Ejendommens ejer gjorde også gældende, at fordi der var givet landzonetilladelse til etablering af halmfyret, var halmfyret etableret i god tro forstået på den måde, at det var lovligt for ejendommens ejer at anvende halmfyret til opvarmning af maskinhallen med den konsekvens, at ejendommens ejer ikke skal betale faste bidrag til varmeforsyningen for så vidt angår maskinhallen.

Varmeværket gjorde gældende, at pligten til at betale faste bidrag for opvarmende arealer gælder i medfør af tilslutningsbekendtgørelsen og den pålagte tilslutningspligt, uanset om der aftages varme til ejendommen fra varmeværket eller ej, og uanset om der særskilt i de opvarmede bygninger er indlagt fjernvarmerør, så længe ejendommen er indrettet således, at det er muligt at aftage fjernvarme til ejendommen fra ejendommens tilslutning til fjernvarmeforsyningen.

Varmeværket gjorde endvidere gældende, at varmeværket pga. forsyningspligten er forpligtet til at opretholde kapacitet til forsyning af ejendommen, uanset om der er afbrudt for forsyningen pga. restance, og uanset om ejendommens ejer har etableret en (ulovlig) halmkedel til egen produktion af varme. Varmeværket gjorde endvidere gældende, at de faste bidrag bl.a. skal betales til dækning af den kapacitet, som varmeværket er forpligtet til at opretholde uanset varmeaftag eller ej.

Vedrørende andre ejendomme i området, der var fritaget fra tilslutningspligten, gjorde varmeværket gældende, at disse ejendomme netop enten var fritaget for tilslutningspligten, eller havde opnået dispensation fra tilslutningspligten. Ejeren af den pågældende forbrugsejendom i sagen, havde ikke søgt om dispensation fra tilslutningspligten.

Retten fastslog, at ejendommen er pålagt tilslutningspligt, hvilket blandt andet indebærer, at ejendommens ejer skal bidrage økonomisk til den kollektive forsyning i medfør af tilslutningsbekendtgørelsen. Retten fastslog, at tilslutningspligten fortsat består, og at anbringenderne anført af ejendommens ejer om udvist passivitet fra fjernvarmeværkets side mht. at håndhæve forholdet om tilslutningspligten og den medfølgende forpligtelse til at bidrage økonomisk til den kollektive forsyning overfor den nuværende og den tidligere ejer, samt de forskellige forventninger fra ejendommens ejer i den forbindelse, er ”ganske uden betydning”.

Retten fastslog angående det bidragspligtige areal, at ejeren af ejendommen har pligt til at betale faste bidrag for alle opvarmede bygninger, uanset varmekilde. Retten lagde også til grund, at der ikke er registreret nogen oplysning om varmeinstallation i maskinhallen, men at ”[ejendommens ejer] på et tidspunkt har installeret et halmfyret kedelanlæg, som er tilsluttet bygningen med henblik på opvarmning af denne”.

Retten lagde derfor til grund, at ejendommens ejer har et behov for opvarmning af maskinhallen, og at opvarmningen de facto sker ved brug af halmfyret. Retten fastslog, at fordi forpligtelsen til at betale faste bidrag omfatter alle opvarmede bygninger på ejendommen, uanset varmekilde, er ejendommens ejer forpligtet til at betale faste bidrag, også for maskinhallen.

Retten fastslog vedrørende betalingspligten for den periode, hvor fjernvarmeforsyningen var afbrudt pga. restance, at ”den omstændighed, at fjernvarmeforsyningen til ejendommen har været afbrudt i en periode som følge af manglende betaling til forsyningsværket, kan ikke fritage [ejendommens ejer] for at betale bidraget i denne periode, hvor betalingsforpligtelsen fortsat består”.

Varmeværket fik således fuldt medhold i sagen.