Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om at fremtidssikre vandsektoren til gavn for forbrugere, virksomheder og samfundet. Bevæggrundene for stemmeaftalen er sikring af effektivisering, videreudvikling af højt niveau for miljø, klima, service og forsyningssikkerhed samt understøttelse af forsyningssikkerhed.

Det centrale i stemmeaftalen er, at den økonomiske regulering af vandsektoren bliver justeret. Derudover foretages også ændring af andre regler. De kommende tiltag er nærmere beskrevet herunder.

Fleksible indtægtsrammer

Den nuværende regulering med 4-årige indtægtsrammer skal gøres mere fleksibel og hensigtsmæssig. Det skal ske ved, at der ved hver overgang til en ny 4-årig reguleringsperiode sker en automatisk tilpasning af faktiske omkostninger, som vandselskabet har afholdt i den foregående periode. Benchmarkingmodellen med effektiviseringskrav vil fortsat gælde og skal bevirke, at selskaberne ikke overinvesterer for at få en højere indtægtsramme.

Fleksibel reguleringsmodel for mindre, forbrugerejede selskaber

Partier vil give mindre forbrugerejede vandselskaber mulighed for at kunne fravælge den økonomiske regulering. I vandselskaber med en debiteret vandmængde mellem 200.000-800.000 m³ kan generalforsamlingen beslutte, at selskabet ikke skal være omfattet af den økonomiske regulering i vandsektoren og skattepligt af vandforsyningen. Performancebenchmarking for selskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 kan dog ikke fravælges.

Bagrunden for den ovennævnte regel er imidlertid formentlig også, at der med aftalen forventes indført en ensrettet regulering, hvor alle øvrige vandselskaber med en debiteret vandmængde mellem 200.000-800.000 m³ fremover, når en ny regulering måtte træde i kraft, også bliver omfattet af en indtægtsrammeregulering med både generelt og eventuel individuelt effektiviseringskrav samt almindelig skattepligt.

Nye tiltag i den økonomiske regulering

Med aftalen giver partierne Forsyningssekretariatet mulighed for at stille målbare og objektive krav til forsyningssikkerhed og forbrugertilfredshed i den økonomiske regulering på lang sigt. Selskaberne kan således belønnes eller sanktioneres afhængigt af efterlevelse af de opstillede mål. Netop den performance benchmarking, der i dag administreres af Miljøstyrelsen, indeholder flere af disse parametre, men det er endnu uvist, om dele af denne benchmarking vil blive integreret i de nye tiltag i den økonomiske regulering på sigt.

Dækning af finansieringsomkostninger

Der lægges op til en ny model for indregning af finasieringsomkostninger i den økonomiske ramme. Partierne er i aftalen enige om, at den økonomiske ramme skal fastsættes, således at selskaberne har mulighed for at opkræve deres finansieringsomkostninger. Rammen for investeringer forventes fastsat på baggrund af en gennemsnitlig risikojusteret finansieringsomkostning (WACC) for de faktiske fremadrettede investeringer, som selskaberne selv fastlægger og beslutter. Det skal ifølge aftalen understøtte en mere optimal afvejning af investeringer over for f.eks. levetidsforlængelser af eksisterende anlæg. Den nye model for finansieringsrammen udarbejdes af Forsyningssekretariatet efter nærmere analyse.

Skattebetaling

Ifølge aftalen skal selskabsskat fremover behandles som en påvirkelig omkostning og dermed lægges ind i indtægtsrammen. Det vil ifølge aftalen tilskynde selskaberne til at finansiere investeringer ved en mere hensigtsmæssig kombination af låne og egen finasiering, som understøtter, at selskaberne kommer til at betale skat i større omfang.

Den nye regel om selskabsskat i indtægtsrammen skal forelægges forligspartierne. De skattemæssige udfordringer med tilslutningsbidrag undersøges nærmere.

Endelig er partierne enige om, at beløb, som vandselskaberne måtte have til gode efter Højesterets dom i skattesagen, skal udmøntes ved lavere priser, hvis skattebetalinger historisk er opkrævet som en 1:1 omkostninger via taksterne.

Stærkere tilsyn

Forsyningssekretariatet skal styrkes ud fra principperne i aftale om et stærkt forsyningstilsyn af 4. oktober 2017.

Derudover gennemføres i 2020 en evaluering af vandselskabernes anvendelse af Energistyrelsens vejledning af 2017 om brug af totaløkonomi, ligesom der gennemføres en analyse af reglerne om tilknyttet aktivitet i forsyningssektoren og evaluering af effekten på investeringer i innovation i vandsektoren.

Modregningsreglerne i forsyningssektorlovgivningen

Modregningsreglerne for de kommunale forsyninger skal tilpasses sammen med den økonomiske regulering på de relevante forsyningsområder, så forsyningsselskaber har mulighed for at anvende fri kapital fra andre forsyningsområder i vandselskaber for at optimere kapitalstrukturen af hensyn til et fluktuerende investeringsbehov, lånebehov samt skat.

Hvornår forventes udspil til de nye regler?

Ifølge aftalen skal partierne indkaldes til særskilte forhandlinger om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasningsindsats omkring årsskiftet 2018/2019. Som opfølgning på Regeringens forsyningsstrategi fra 2016 har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i maj 2017 igangsat en analyse, der bl.a. omfatter medfinansieringsreglerne. Det er dog uvist, om det bl.a. er denne analyse, som forhandlingerne tager afsæt i.

Et oplæg til konkrete regler i forlængelse af den politiske aftale forventes umiddelbart i løbet af 2019 – andre regler vil muligvis først blive præsenteret senere, herunder f.eks. regulering af forsyningssikkerhed og forbrugertilfredshed i den økonomiske regulering.

Nogle af de foreslåede regelændringer vil kunne foretages inden for bemyndigelsen til Forsyningssekretariatet til at udstede regler om den økonomiske regulering af vandselskaber (de økonomiske rammer) på bekendtgørelsesniveau og ændre reglerne i bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber.

Advokatfirmaet Energi & Miljø følger processen og vil løbende berette om de nye tiltag inden for vandsektoren i dette nyhedsbrev.

Den nye politiske aftale af 22. november 2018 kan læses her.