Nomineringsregler for elmarkedet

Energinet har sendt to forslag vedrørende nomineringsregler for elmarkedet til godkendelse hos Energitilsynet. Sekretariatet for Energitilsynet har herefter sat de to forslag i høring.

Konkret drejer det sig om:

  • Nomineringsregler for DK1-DE og DK2-DE forbindelsen.
  • Nomineringsregler for DK1-DK2 forbindelsen.

Forslaget ”Nomineringsregler for DK1-DE og DK2-DE forbindelsen” er udviklet af transmissionssystemoperatørerne af budgrænserne Danmark 1 – Tyskland / Luxembourg og Danmark 2 – Tyskland / Luxembourg. Forslaget ”Nomineringsregler for DK1-DK2 forbindelsen” er udviklet af transmissionssystemoperatøren af budgrænsen Danmark 1 – Danmark 2.

Baggrunden for, at Energinet har sendt forslagene til godkendelse, er artikel 36 i kommissionens (EU) forordning 2016/1719 om fastsættelse af retningslinjer for langsigtet kapacitetsdeling (”FCA GL”). I medfør heraf skal alle TSO’er, der udsteder fysiske transmissionsrettigheder ved grænsen til et budområde, indsende forslag til godkendelse hos de relevante regulerende myndigheder, herunder Energitilsynet. Energinet er en Transmission System Operator (TSO), hvilket vil sige, at de har ansvaret for at drive de overordnede transmissionssystemer i Danmark inden for el og gas.

Forordning om fastsættelse af retningslinjer for langsigtet kapacitetsdeling (”FCA GL”) fastsætter de overordnede rammer for, hvad nomineringsreglerne som minimum skal beskrive. Det overordnede mål er at udvikle harmoniserede nomineringsregler, der sikrer en fair og lige mulighed for aktørerne for at udveksle energi.

Høringsfristen er den 20. november 2017.

Energinets høringsudkast af 13. oktober 2017 kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.