Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet en vandindvindingstilladelse, som blev givet af Svendborg Kommune til en grundejer, som allerede var tilsluttet et almen vandværk, men som havde egen brønd. Grundejeren skulle anvende vandet i såvel husholdning som til vask af frugt mv.

Natur- og Miljøklagenævnet bemærkede indledningsvist, at det påhviler kommunalbestyrelsen at udarbejde planer for, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges, herunder hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have, jf. vandforsyningslovens § 14, stk. 1.

Videre bemærkede nævnet, at det følger af nævnets praksis, at vandforsyningsplanens retningslinjer skal anvendes som et overordnet beslutningsgrundlag ved administration af vandforsyningslovens regler om etablering af vandindvindingsanlæg og om vandindvinding. Retningslinjerne bør kun fraviges, hvis der konkret er væsentlige hensyn herfor.

Svendborg Kommunes Vandforsyningsplan 2010-2022 indeholdt ikke nærmere retningslinjer om administrationen af vandforsyningslovens § 20 (indvindingstilladelser). Ifølge planens retningslinje 11 gives der ikke tilladelse til etablering af nye vandindvindingsanlæg (vandforsyningslovens § 21) til husholdningsbrug, hvis tilslutning til et alment vandforsyningsanlæg kan ske på økonomisk rimelige vilkår. Planen tog således ikke stilling til, i hvilket omfang, der kan meddeles tilladelse til indvinding af grundvand til husholdningsformål fra en allerede eksisterende brønd eller boring. Planen kunne ifølge nævnet dermed ikke udgøre et administrationsgrundlag, der kan tillægges særlig betydning for afgørelse af sager i henhold til vandforsyningslovens § 20.

Vandværket havde i klagen anført, at der ikke bør meddeles tilladelse til de udvidede formål til vask af frugt og forsyning af ejendommens husholdning med drikkevand, da ejendommen allerede var tilsluttet vandværket, og vandværket er i stand til at forsyne ejendommen, samt at det er svært for vandværket at skabe en god økonomi, hvis ejendomme i de områder, hvor vandværket har ført forsyningsledninger ud, får tilladelse til at etablere egen vandforsyning.

Hertil bemærkede nævnet, at Svendborg Kommune i sin afgørelse havde afvejet hensynet til dels ansøgers ønske om at etablere egen vandforsyning, dels vandværkets økonomi i forbindelse med forsyning af ejendommen, og i den konkrete sag vurderet, at der bør meddeles tilladelse til det ansøgte, da vandet fra boring overholder kvalitetskravene til drikkevand, og kommunen vurderer, at vandværkets økonomiske tab ved ikke at levere vand til ejendommen er begrænset.

Da kommunens afgørelse er truffet ud fra saglige hensyn, og kommunens vandforsyningsplan i øvrigt ikke indeholder nærmere retningslinjer for afgørelser af sager efter vandforsyningslovens § 20, fandt nævnet herefter i denne konkrete sag samlet set ikke anledning til – i lyset af de opgaver, der efter vandforsyningsloven påhviler kommunerne – at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det er i overensstemmelse med tilrettelæggelsen af den kommunale vandforsyning, at meddele tilladelse til forsyning af ejendommens husholdning fra boring.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af den 1. juli 2016 kan læses her.