Ordregiver havde evalueret på en række ”mindstekrav” til kvaliteten. Da ”mindstekravene” kunne opfyldes på forskellige måder, var dette i orden ifølge Klagenævnet.

Ved udbudsbekendtgørelse af 22. august 2014 udbød Jysk Fællesindkøb ved Viborg Kommune (Jysk Fællesindkøb) som offentligt udbud efter udbudsdirektivet en rammeaftale om levering af barnevogne, klapvogne og krybber. Tildelingskriteriet var ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud” med underkriterierne ”Pris”, der vægtede 60 %, og ”Kvalitet”, der vægtede 40 %. Udbuddet blev annulleret og fortsatte som et udbud med forhandling efter art. 30, stk. 1, litra a.

En forbigået tilbudsgiver, BabySam A/S, indgav klage den 17. december 2014 og nedlagde to påstande.

Påstand 1 drejede sig om, hvorvidt Jysk Fællesindkøb uretmæssigt havde bedømt de tilbudte barnevognes kvalitet på baggrund af, hvordan en række ”mindstekrav” var opfyldt som eksempelvis følgende ”mindstekrav”:

”Der skal være monteret eller mulighed for at montere håndtag eller strop på siden af vognen. I tilfælde af, at den ikke er monteret, skal stroppen/håndtaget følge med.”

Det var i udbudsbetingelserne oplyst, at kvalitetsvurderingen af barnevognene ville blive foretaget ud fra et samlet, fagligt skøn af fagpersonale på baggrund af de medsendte vareprøvers ”funktionalitet og egenskab”. På den baggrund konkluderede Jysk Fællesindkøb, for så vidt angik ovennævnte ”mindstekrav”:

”Der er ikke meget plads til, at 2 børn kan have fat i håndtaget i samme side.”

Klagenævnet godkendte, at Jysk Fællesindkøb kunne vurdere kvaliteten af barnevognene på baggrund af ”mindstekravene”:

”Klagenævnet lægger efter oplysningerne fra Jysk Fællesindkøb til grund, at de fastsatte mindstekrav (a) – f)) ikke havde en sådan entydighed, at det udelukkede, at disse kunne opfyldes på forskellige måder, der i sig selv kunne være udtryk for en bedre eller dårligere kvalitet. På denne baggrund og under hensyn til, at det i udbudsbetingelserne er fastsat, at der i vurderingen særligt vil blive lagt vægt på funktionalitet og egenskab, har Jysk Fællesindkøb i den konkrete sammenhæng lovligt kunnet evaluere tilbuddene i forhold til, hvordan de fastsatte mindstekrav kvalitetsmæssigt var opfyldt og dermed kunne indgå ved evalueringen af tilbuddene i forhold til underkriteriet ’Kvalitet’.”

Realiteten er efter således, at kravene til barnevognene ikke var mindstekrav, sådan som mindstekrav almindeligvis må forstås. Den første betingelse, der må stilles til et mindstekrav, for at der er tale om et mindstekrav, må således være, at mindstekravet skal angå et forhold ved det tilbudte, der er tilstrækkeligt objektivt, så det entydigt kan fastslås, om mindstekravet er overholdt eller ej. I modsat fald tømmes begrebet mindstekrav for mening og giver anledning til unødig forvirring.

Påstand 2 drejede sig om, hvorvidt Jysk Fællesindkøb uretmæssigt have lagt vægt på en række delkriterier, der ikke var oplyst i udbudsbetingelserne. Klagenævnet gav heller ikke medhold i påstand 2, da delkriterierne var forventelige for tilbudsgiverne og ingen af dem i øvrigt var tillagt afgørende vægt:

”Udbudsreglerne stiller ikke krav om, at en ordregiver i udbudsbetingelserne i alle enkeltheder skal fastsættes, hvad der sigtes til med et underkriterium som ’Kvalitet’. Hvis en ordregiver ved tildelingsbeslutningen lægger afgørende vægt på, at den tilbudte ydelse har en bestemt egenskab, må tilbudsgiverne dog med rimelighed kunne forvente, at ordregiveren har oplyst herom på forhånd, hvis dette er muligt.

Jysk Fællesindkøb har ved evalueringen af tilbuddene i forhold til underkriteriet ’Kvalitet’ inddraget 48 delkriterier/fokuspunkter, som alle kan henføres til barnevognenes funktionalitet og egenskaber. Der er ikke grundlag for at fastslå, at nogen af de fastsatte delkriterier, som relaterer sig til ’Generelle krav, ’Stel’, ’Hjul’, ’Barnevognskasse/kaleche’, ’Overlæder’ og ’Funktionelle krav, ud over mindstekrav’ (alle vedrørende tvillingebarnevogne med og uden motor), og delkriterier, som kun vedrører tvillingebarnevogn med motor, er tillagt afgørende vægt med den virkning, at disse skulle være oplyst for tilbudsgiverne på forhånd. De 48 delkriterier/fokuspunkter har en karakter, der må antages at være forventelige for tilbudsgiverne ved evalueringen af tilbuddene i forhold til den overordnede beskrivelse af underkriteriet ’Kvalitet’, de stillede krav i kravspecifikationen og besvarelsen af spørgsmål 2.”

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 18. august 2015 (udbudsdirektivet), BabySam A/S mod Jysk Fællesindkøb ved Viborg Kommune (ikke medhold), kan læses her.