Energistyrelsen har sendt ændring til vandsektorlov, miljøbeskyttelseslov, betalingslov, vandforsyningslov mv. i høring. Lovændringerne er en opfølgning på det vandsektorforlig, der blev indgået i foråret 2015.

Det foreslås, at der fremover foretages en økonomisk benchmarking af totalomkostningerne i vandselskaber med en debiteret årlig vandmængde på over 800.000 m³, kaldet totaløkonomisk benchmarking. For vandselskaber med en debiteret årlig vandmængde på mere end 800.000 m³ foreslås det, at effektiviseringerne indhentes ved en kombination af et årligt generelt effektiviseringskrav på driften suppleret med et generelt effektiviseringskrav for anlægsomkostningerne, som fastsættes på grundlag af produktivitetsudviklingen i andre sektorer, såfremt denne er positiv. Ineffektive selskaber med en debiteret årlig vandmængde på mere end 800.000 m³ kan herudover og på baggrund af den økonomiske benchmarking få et individuelt effektiviseringskrav. Benchmarkingen vil ske hvert andet år (forskudt mellem drikkevands- og spildevandsselskaber), hvilket betyder, at selskaberne fremover kun skal indberette data til Forsyningssekretariatet hvert andet år.

For kommunalt ejede vandselskaber med en debiteret årlig vandmængde under 800.000 m³ og for forbrugerejede vandselskaber med en debiteret årlig vandmængde mellem 200.000-800.000 m³ foreslås det, at det årlige effektiviseringskrav bliver generelt, og at der ikke stilles krav til, at disse selskaber deltager i benchmarkingen. Kontrollen med disse vandselskabers overholdelse af de udmeldte økonomiske rammer sker som udgangspunkt på grundlag af oplysninger i årsregnskabet.

Det er hensigten, at det indføres, at der efter en indfasningsperiode udmeldes økonomiske rammer for fire år frem. For at sikre et ensartet grundlag for fastsættelsen af de økonomiske rammer foreslås det, at der tages udgangspunkt i oplysninger om vandselskabernes faktiske omkostninger i 2013-2015.

I tillæg til den økonomiske benchmarking vil vandselskaberne være underlagt en performance for så vidt angår energi, miljø, sundhed og klima. Resultaterne af performancebenchmarkingen har ingen indflydelse på den økonomiske regulering.

Udkastet til lovforslag indeholder også ændringer af vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven, som har til formål at sikre adskillelsen af myndighed og drift. Bl.a. foreslås en ophævelse af almene vandforsyningers kompetence til at udarbejde indsatsplaner, således at alene kommunalbestyrelsen skal udarbejde indsatsplaner fremadrettet.

Udkastet til lovforslag indeholder desuden en tydeliggørelse af, at spildevandsplanen, der er kommunens plan for, hvordan spildevandet i kommunen skal bortskaffes, er en myndighedsplan, der skal udarbejdes af kommunen. Planen skal indeholde administrationsgrundlaget for kommunens afgørelser på spildevandsområdet og skal danne baggrund for forsyning af nye områder. Som en del af lovforslaget vil spildevandsplaner ikke længere skulle indeholde detaljerede driftsplaner, da dette skal varetages af spildevandsselskaberne.

I udkastet til lovforslaget præciseres det og gøres det muligt, at vandselskaberne fastsætter differentierede takster (anlægs- og driftsbidrag for vand og vandafledningsbidrag for spildevand) for samme type forbrugere inden for vandselskabets forsyningsområde. Når der herved kan opretholdes forskellige takstområder i en kortere eller længere periode, gøres det derved nemmere for selskaber at fusionere. For vandforsyning er der tale om en præcisering af gældende ret, mens det for spildevand er de foreslåede regler om forskellige takster for forskellige geografiske områder er en justering af det gældende solidaritetsprincip.

Udkastet til lovforslag indeholder en præcisering af spildevandsforsyningsselskabers forsyningspligt. Som noget nyt indeholder udkastet til lovforslaget også en påbudsbestemmelse, således at kommunerne kan påbyde spildevandsselskabet at forsyne et område i de sjældne tilfælde, hvor der måtte opstå uenighed mellem spildevandsforsyningsselskabet og kommunen. Samtidig fastsættes det i udkastet til lovforslaget, at spildevandsselskaberne skal følge spildevandsplanen, når der anlægges nye ledninger.

Som et supplement til den allerede gældende forsyningspligt for almene vandforsyninger indeholder udkastet til lovforslaget også et forslag til en ny påbudsbestemmelse om udvidelse af den almindelige forsyningspligt. Bestemmelsen forventes anvendt i de sjældne tilfælde, hvor det ikke er muligt at få forsynet et område med drikkevand, f.eks. fordi en almen vandforsyning har nedlagt sig selv, og hvor der ikke er andre almene vandforsyninger, der har forsyningspligten. Samtidig indeholder udkastet en overførelse af miljø- og fødevareministerens kompetence til at påbyde almene vandforsyninger at samarbejde med kommunalbestyrelsen. Vandsamarbejdet vil f.eks. kunne anvendes i forbindelse med grundvandsbeskyttende tiltag på baggrund af kommunens indsatsplan.

Endelig indeholder lovforslaget, at vand- og spildevandsbranchen får mulighed for at oprette et privat tvistløsningsorgan (klagenævn) for forbrugere og virksomheder. Oprettelsen kan ske ved at udvide det eksisterende Energiankenævn, som i dag behandler klager på andre forsyningsområder; el, varme og gas. Der fastsættes krav om statslig godkendelse af nævnet i overensstemmelse med forbrugerklagelovens regler herom.

Høringsfristen er den 2. oktober 2015.

Høringsudkast til ændring af vandsektorloven m.fl. kan læses her.