Kravene til en kort redegørelse afhænger af udbuddet: ikke annullation på trods af overtrædelser
SKATs afslagsskrivelse indeholdt ikke en tilstrækkelig konkret begrundelse for tildelingen. Klagenævnet annullerede dog ikke tildelingsbeslutningen og afveg dermed fra praksis fra Retten i Første Instans.
Ved udbudsbekendtgørelse af 3. februar 2014 udbød SKAT som begrænset udbud efter udbudsdirektivet en kontrakt om drift, support, vedligehold og funktionelle ændringer (videreudvikling) til toldsegmentet. Tanken bag udbuddet var at samle ansvaret for ydelserne hos 1 leverandør i stedet for hos 2 som hidtil.
Da alle tilbuddene imidlertid var ukonditionsmæssige, overgik SKAT den 30. juni 2014 til udbud med forhandling i medfør af art. 30, stk. 1, litra a. SKAT meddelte den 8. juli 2014, at CGI Danmark A/S havde afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Den 24. september 2014 klagede en forbigået tilbudsgiver, European Dynamics Luxembourg SA (klager).
Påstandene gik for det første på, at SKAT ikke skulle have afvist klagers tilbud som ukonditionsmæssigt under det begrænsede udbud (spørgsmål om overholdelse af mindstekrav), at SKAT ikke havde været berettiget til at overgå til udbud med forhandling og endelig, at SKATs kontrakt med vinderen, CGI Danmark A/S, skulle erklæres for uden virkning (påstand 1-3). Klager fik ikke medhold i denne del af klagen. Klagenævnet henviste blandt andet til, at uklarheder i tilbud er tilbudsgivers risiko, samt at ordregiver ikke er forpligtet til at udfinde oplysninger andre steder i tilbuddet end der, hvor de er efterspurgt.
For det andet påstod klager (påstand 4), at SKAT ikke havde givet en kort redegørelse for de relevante grunde for valget af CGI Danmark A/S. Klagenævnet gav klager medhold i denne påstand. Klagenævnets begrundelse er værd at hæfte sig ved, da det fremgår af denne, at udbuddets nærmere omstændigheder har betydning for, om kravene til en kort redegørelse er opfyldt. Klagenævnet indledte sin begrundelse med at opliste de kendte krav om, at navnet på vinderen skal oplyses, samt at der skal være en redegørelse for det vindende buds karakteristika og relative fordele, og fortsatte derefter således:
”Det følger af blandt andet Rettens praksis, at begrundelsen klart og utvetydigt skal angive de betragtninger, som ordregiveren har lagt grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således, at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret. [..]
Spørgsmålet om, hvorvidt begrundelseskravet i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. § 2, stk. 2, var opfyldt, skal alene afgøres ud fra den begrundelse, som SKAT anførte på det pågældende tidspunkt.
Dertil kommer, at kravene til begrundelsen [..] afhænger af den enkelte sags nærmere omstændigheder. Det skal herved i særdeleshed tages i betragtning, at tilbuddet fra European Dynamics lå ca. 20 mio. kr. under det vindende tilbud fra CGI Danmark A/S på ca. 97 mio. kr., og at underkriteriet ’Pris’ vægtede 40 %. European Dynamics kunne derfor med rette forvente en begrundelse, der præcist angav konkrete områder, hvor denne tilbudsgivers tilbud var dårligere end tilbuddet fra den vindende tilbudsgiver for så vidt angår de to kvalitative underkriterier, ’Kvalitet i overgangsydelser’ og ’Kvalitet i øvrige ydelser’, der vægtede henholdsvis 35 % og 25 %. En sådan begrundelse fremgår af evalueringsrapporten (’Indstilling om valg af leverandør’), som er dateret den 8. juli 2014, og som kunne have været vedlagt, i hvert fald i uddrag.
Selvom brevet af 8. juli 2014 til European Dynamics strækker sig over adskillige sider (denne kendelses side 20-26), indeholder det reelt ingen begrundelse, idet indholdet uden at tage afsæt i konkrete dele af tilbuddene alene er en variation over temaet ’tilfredsstillende’. Heller ikke prisevalueringsmodellen, der efter det oplyste ikke var kendt af tilbudsgiverne på forhånd, er angivet. Konklusionen, at tilbuddet fra CGI Danmark A/S var så meget bedre end tilbuddet fra European Dynamics bedømt på de kvalitative underkriterier, at den meget betragtelige prisdifference blev mere end udlignet, følger af selve tildelingsbeslutningen og udgør ikke under de særlige omstændigheder i denne sag en ’kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen’.”
Selvom klager henviste til praksis fra Retten i Første Instans, der viser, at Retten i Første Instans annullerer tildelingsbeslutninger, hvis begrundelserne er utilstrækkelige, førte overtrædelserne dog ikke til annullation (påstand 9). Klagenævnet fulgte sin egen praksis og vurderede, hvorvidt overtrædelserne var konkret væsentlige, og kom frem til, at det ikke var tilfældet her.
Klager fik desuden medhold i, at SKAT i strid med art. 41, stk. 2 ikke havde sendt en uddybende begrundelse efter maksimalt 15 dage fra anmodning herom (påstand 5).
Klager fik ikke medhold i sine øvrige påstande.
Klagenævnet for Udbuds kendelse af 23. juni 2015 (udbudsdirektivet), European Dynamics Luxembourg SA mod SKAT, kan læses her.