Ankestyrelsen har i en vejledende udtalelse til Københavns Kommune fastslået, at kommunen ikke lovligt vil kunne afholde to borgerrepræsentationsmedlemmers udgifter til advokatbistand i forbindelse med nogle injuriesager. Kommunen havde nemlig ikke den fornødne kommunale interesse i sagerne.

I den ene injuriesag havde et medlem af borgerrepræsentationen X offentligt udtalt sig imod, at reklamer for Danskernes Parti blev vist på Movias busser. Medlemmet citerede i den forbindelse partiets formand for nogle stærkt antisemitiske udtalelser, hvorfor partiet nu havde anlagt injuriesag mod medlemmet.

Den anden injuriesag vedrørte nogle udtalelser, som et medlem af borgerrepræsentationen Y under en offentlig debat var fremkommet med om Det Islamiske Trossamfund i forbindelse med kommunens antiradikaliseringssamarbejde. Udtalelserne fik foreningen til via sin advokat at rejse krav om en kompensation på 10.000 kr. for injurier overfor Y.

Kommunen vurderede, at den kunne dække X og Y’s udgifter til advokatbistand i begge tilfælde, da de pågældende havde udtalt sig som ordførere for henholdsvis Socialdemokraternes og Venstres grupper i borgerrepræsentationen vedrørende de to sager.

Det var Ankestyrelsen imidlertid ikke enig i. Selvom X og Y havde fremsat udtalelserne i tilknytning til sager, som havde været behandlet i Borgerrepræsentationen, var det ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at handlingerne henhørte under varetagelsen af deres funktioner som medlemmer af Borgerrepræsentationen i henhold til kommunestyrelsesloven.

Herved adskilte sagen sig fra nogle andre eksempler, som Ankestyrelsen også gennemgik, hvor bl.a. kommunens betaling af tilsvarende advokatudgifter for en borgmester netop kunne begrundes med, at udtalelserne var fremsat som led i varetagelsen af borgmesterhvervet.

Sagen og de øvrige eksempler illustrerer vel generelt, at borgmestre og til dels også udvalgsformænd i kommunestyrelsesloven er tillagt nogle særlige funktioner, som efter omstændighederne kan begrunde kommunens afholdelse af advokatomkostningerne af hensyn til dem, mens det ikke i samme grad gør sig gældende i forhold til menige kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Ankestyrelsens udtalelse af 24. maj 2017 kan læses her.