Kommune kunne ikke håndhæve servitut med forbud mod fortjeneste ved videresalg af andelsboliger
Statsforvaltningen har afgivet udtalelse i en sag, hvor Københavns Kommune ville håndhæve en servitutbestemmelse om, at andelshaverne i en andelsboligforening ikke måtte have en fortjeneste ved videresalg af andelene. Statsforvaltningen undersøgte, om kommunen havde en lovlig saglig interesse i at håndhæve servitutterne og fandt, at det ikke var tilfældet, idet sikring af billige boliger ikke almindeligvis er en saglig kommunal interesse efter kommunalfuldmagtreglerne.
Udtalelsen vedrører en række servitutter, som blev tinglyst i forbindelse med Københavns Kommunes salg af jord i årene i 1918-1920. Ifølge de tinglyste servitutter, skulle servitutterne forhindre spekulation i ejendommene og sikre, at der vedblev at være billige og smukke haveboliger på ejendommene. Servitutterne indeholdt derfor en bestemmelse om, at andelshaverne ikke måtte opnå en fortjeneste ved videresalg.
Servituttens forbud var ikke blevet håndhævet i en årrække, og de nuværende andelshavere har således betalt en pris for andelene, som har givet de tidligere andelshavere en fortjeneste. Københavns Kommune blev opmærksom på den manglende overholdelse af servitutten i forbindelse med en henvendelse vedrørende muligheden for at omdanne ejendommene til ejerlejligheder. Kommunen sendte i den forbindelse et brev til andelsboligforeningen, hvori kommunen anmodede om andelsboligforeningens tilkendegivelse om, hvorledes de konstaterede overpriser ville blive håndteret. En andelshaver påklagede kommunens beslutning om at håndhæve servitutten til Statsforvaltningen og anførte bl.a., at beslutningen var urimelig og måske tillige udtryk for magtfordrejning.
Statsforvaltningen valgte på baggrund af henvendelsen at undersøge, om kommunen lovligt kunne håndhæve servituttens bestemmelse om forbud mod fortjeneste ved videresalg. Statsforvaltningen gennemgår i denne forbindelse magtfordrejningslæren og kommunalfuldmagtsreglerne. Statsforvaltningen anfører således, at magtfordrejningslæren også gælder, når kommunen indgår privatretlige aftaler, herunder de pågældende servitutter. Det måtte derfor være spørgsmålet, om kommunen havde en saglig interesse i at holde prisen på andelsboligerne nede. Vedrørende kommunalfuldmagtsreglerne anfører Statsforvaltningen, at kommunalfuldmagtsreglerne – i alt fald i nyere tid – ikke giver kommunen hjemmel til at påtage sig en opgave med at sikre billige boliger. En sådan opgavevaretagelse vil derfor kræve lovhjemmel.
Statsforvaltningen udtaler herefter, at Københavns Kommune ikke ses at have en saglig kommunal interesse i at sørge for, at der ikke opnås fortjeneste ved videresalg af andelsboligerne med henblik på at sikre, at der bliver ved med at være billige haveboliger. Statsforvaltningen lægger herved afgørende vægt på, at det antages, at kommunerne er afskåret fra at påtage sig opgaver i relation til den almindelige forsyning af borgerne med billige boliger, medmindre der foreligger lovhjemmel hertil. Statsforvaltningen bemærker i tilknytning hertil, at det forhold, at servitutterne er tinglyst på baggrund af en privatretlig aftale, ikke indebærer en udvidet adgang for kommunen til at varetage dette formål, idet kommunerne ved aftaleindgåelse er bundet af magtfordrejningslæren.
Statsforvaltningen udtalelse 9. september 2015 kan læses her.