Klager fik ikke medhold i, at klagers tilbud var fejlvurderet

Klagenævnet afgjorde, at Haderslev Kommune ikke havde foretaget et åbenbart urigtigt fagligt skøn af klagers tilbud. 2 underkriterier var desuden egnet til at identificere ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”.

Sagen drejede sig om et udbud af forsikringsmæglerydelser. En forbigået tilbudsgiver klagede over, at klagers tilbud var blevet evalueret forkert, samt at 2 underkriterier var uegnede.

Klagenævnet gav ikke klager medhold med følgende begrundelse, som ikke indeholder overraskelser i lyset af Klagenævnets praksis om ordregivers faglige skøn:

”De anbringender, som Factor har gjort gældende til støtte for påstand 1 og 2 vedrører Haderslev Kommunes faglige skøn ved evalueringen af Factors og de øvrige tilbudsgiveres tilbud. Factor er ikke enig i Haderslev Kommunes skønsmæssige vurdering af de forskellige tilbud.  

Efter klagenævnets faste praksis har ordregiveren en vid skønsmargen i forbindelse med den kvalitative skønsmæssige evaluering af de enkelte tilbud, herunder navnlig vedrørende bedømmelsen af det antal point, der tildeles et tilbud.  

Klagenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Haderslev Kommunes skøn ved evalueringen af Factors tilbud i forhold til det i udbudsbetingelserne anførte eller forudsatte, herunder navnlig for så vidt angår Haderslev Kommunes vurdering af tilbuddet i forhold til underkriterierne ’Ydelsernes omfang og kvalitet’ samt ’Service’, var åbenbart urigtig. De nævnte kriterier var egnede til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud’. Derfor tages Factors påstand ikke til følge.”

Da begge parter var selvmødere, skulle ingen betale sagsomkostninger til den anden part.

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 17. juni 2015 (tilbudsloven), Factor Insurance Brokers A/S mod Haderslev Kommune, kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.