Sagen drejede sig om, hvorvidt ligebehandlingsprincippet var en hindring for, at en ordregiver i tilfælde af en prækvalificeret ansøgers konkurs kunne tildele ordren til en tilbudsgiver, der ikke var prækvalificeret.

Klagenævnet endte med at forelægge spørgsmålet for EU-domstolen.

Nærværende kendelsen er en udløber af en tidligere delkendelse, nemlig delkendelse af 28. januar 2014 om opsættende virkning.

Begge kendelser udspringer af Banedanmarks udbud af bygge- og anlægsarbejder, ”TP 4 Urban Tunnels”, i forbindelse med anlæg af en ny jernbanelinje mellem København og Ringsted.

Situationen ved udbuddet var kort fortalt, at en forbigået tilbudsgiver havde klaget over, at vinderen, Per Aarsleff A/S, ikke var blevet prækvalificeret. Dvs. Per Aarsleff A/S var ikke blevet selvstændigt prækvalificeret, men i stedet som en deltager i et interessentskab, som Per Aarsleff A/S havde dannet sammen med E. Pihl & Søn A/S med henblik på at deltage i udbuddet.

Efter interessentskabet var blevet prækvalificeret, gik E. Pihl & Søn A/S imidlertid konkurs. Banedanmark accepterede herefter, at Per Aarsleff A/S kunne afgive tilbud som den fortsættende entreprenør, eftersom Banedanmark vurderede, at Per Aarsleff A/S kunne være blevet prækvalificeret, selvom selskabet havde ansøgt uden E. Pihl & Søn A/S.

I kendelsen af 28. januar 2014 tillagde Klagenævnet ikke klagen opsættende virkning, men udtalte dog, at klageren havde udsigt til at få medhold i en påstand om, at Banedanmarks beslutning om at tildele kontrakten til Per Aarsleff A/S ville blive annulleret.

I nærværende kendelse besluttede Klagenævnet imidlertid at forelægge spørgsmålet for EU-domstolen.

Delkendelse af 28. januar 2014, MT Højgaard A/S og Züblin A/S mod Banedanmark, kan læses her.

Kendelse af 18. august 2014, MT Højgaard A/S og Züblin A/S mod Banedanmark, kan læses her.