Centro Hospitalar, et offentligt hospital, indgik den 27. juli 2011 en aftale med SUCH om levering af mad til patienter og personale på Centro Hospitalar. Tjenesteydelseskontrakten blev tildelt SUCH direkte uden udbud med henvisning til, at in house-reglen, herunder kontrol- og virksomhedskriteriet, var opfyldt.

I medfør af kontrolkriteriet skal den ordregivende myndighed kunne udøve kontrol med kontraktparten i samme omfang, som den fører kontrol med egne tjenestegrene.

I medfør af virksomhedskriteriet skal kontraktparten udføre hovedparten af sin virksomhed med de myndigheder, som den kontrolleres af.

SUCH – en organisation ejet af en række offentlige og private velgørende organisationer, herunder Centro Hospitalar – skulle ifølge sine vedtægter udgøre et instrument til selvforvaltning af deltagernes behov ved eksempelvis at sikre stordriftsfordele.

EU-domstolen mente dog ikke, at der var tale om et in house-forhold mellem SUCH (kontraktparten) og Centro Hospitalar, selvom Centro Hospitalar var medejer af SUCH og SUCH arbejdede uden fortjeneste for øje.

EU-domstolen anså således ikke kontrolkriteriet for opfyldt, eftersom de øvrige deltagende private aktører i SUCH opnåede en konkurrencefordel ved tildelingen uden udbud. Det spillede således ingen rolle, at de private deltagere arbejdede uden fortjeneste for øje (præmis 40):

”[..] det [er] desuden ikke udelukket, at de private deltagere i SUCH – på trods af deres status som institutioner, der udøver frivilligt samfundsarbejde, og som arbejder uden gevinst for øje – udøver økonomiske aktiviteter i konkurrence med andre økonomiske aktører. Den direkte tildeling af en kontrakt til SUCH kan derfor give SUCH’s private deltagere en konkurrencefordel.”

EU-domstolens dom af 19. juni 2014, sag C-574/12, Centro Hospitalar de Setúbal og SUCH, kan læses her.