Energiklagenævnet har i en ny afgørelse forholdt sig til, hvornår forskellige typer af investeringer udgør nødvendige nyinvesteringer i indtægtsrammebekendtgørelsens forstand, som kan begrunde en forhøjelse af indtægtsrammen.

Viby Net A/S fik afslag fra Energitilsynet på, at få sin indtægtsramme forhøjet, som følge af investeringerne i tre anlægsarbejder, der var idriftsat i 2006. Energitilsynet fandt ikke, at der var tale om nødvendige nyinvesteringer i indtægtsrammebekendtgørelsens forstand.

Den første investering vedrørte udvidelsen af en transformerstation, som følge af, at et supermarked var nedlagt og erstattet af et nyt med større effektforbrug. Udvidelsen bestod af et nyt 10 kV-felt. Energitilsynet anførte, at forstærkningen af nettet, for at kunne anses som en nyinvestering ifølge indtægtsrammebekendtgørelsen, skulle være ”væsentlig”, hvad tilsynet ikke fandt, var tilfældet her. Klageren anførte, at bekendtgørelsens væsentlighedskriterium ikke havde hjemmel i elforsyningsloven. Det var Energiklagenævnet imidlertid ikke enig i. Nævnet henviste bl.a. til, at en naturlig forståelse af begrebet ”nyinvestering” i elforsyningsloven indikerer, at ikke enhver omkostning, der afholdes til f.eks. forstærkning af nettet, har karakter af en nødvendig nyinvestering i lovens forstand. Da nævnet heller ikke selv anså forstærkningen af nettet med et nyt 10 kV-felt for væsentlig, stadfæstede det derfor Energitilsynets afslag på dette punkt.

Den anden investering drejede sig om etableringen af et fjernkontrolanlæg med tilhørende kabel. Spørgsmålet var her, om anlægget var etableret, som følge af et myndighedspålæg om, at indberette fejl- og afbrudsstatistik til Energitilsynet, eller dog udgjorde en nødvendig nyinvestering, hvilket i begge tilfælde ville kunnet have begrundet en forhøjelse af indtægtsrammen. Nævnet fandt imidlertid ikke, at der var tale om et myndighedspålæg, da de pågældende indberetningskrav ikke fulgte af et konkret pålæg i forhold til klager, men af den generelle regulering på området. Nævnet anså heller ikke investeringen for en nødvendig nyinvestering, da det efter bekendtgørelsen forudsætter, at der investeres i helt nye forsyningsområder eller i væsentlige forstærkninger af nettet. Nævnet stadfæstede derfor også tilsynets afslag på dette punkt.

Endelig drejede den tredje investering sig om etableringen af en ny 10/0,4 kV-station, hvor spørgsmålet var, om der var tale om et helt nyt forsyningsområde eller – som Energitilsynet anførte – en mindre justering af anlægget i forbindelse med almindelig byfortætning med oprindeligt blot 56 nytilslutninger. Her gav Energiklagenævnet klageren medhold, bl.a. fordi anlægget kapacitetsmæssigt var forberedt til op til 355 tilslutninger, hvoraf der efter idriftsættelsen allerede var tilsluttet 324. Nævnet hjemviste derfor Energitilsynets afslag på dette ene punkt.

Energiklagenævnets afgørelse af 12. maj 2014 kan læses her.