Klager fik ikke medhold i, at delkriterier skulle have været vægtet i forhold til de øvrige krav, at klagers tilbud var vurderet forkert, eller at tildelingsbeslutningen skulle have indeholdt en bedre begrundelse.

Sagen udsprang af Region Hovedstadens indkøb af parykker til kræftpatienter. Indkøbet blev udbudt som en omvendt licitation forstået på den måde, at tilbudsgiverne ikke skulle afgive en pris pr. paryk, men i stedet skulle leve op til en række kvalitative krav. Prisen pr. paryk måtte således ikke overstige, hvad den enkelte patient kunne få i støtte. Underkriterierne gik således alene på kvalitet: kvalitet 50 % og service 50 %. Det var desuden angivet, at 2 ud af 11 delkriterier under underkriteriet service ”vægtede særligt højt”.

Klageren fik ikke medhold i nogle af sine 14 påstande, bortset fra de to påstande som regionen selv erkendte at have overtrådt; nemlig påstand 10 og 11, som gik på, at regionen fejlagtigt havde troet, at klageren ikke havde en tilkaldeordning, og derfor havde givet point derefter under krav 2.5.

Overtrædelserne var imidlertid ikke nok til, at tildelingsbeslutningen kunne annulleres:

”Waldorf har alene fået medhold i påstand 10 og 11. Selv om Region Hovedstaden havde tildelt tilbuddet fra Waldorf 5 point – og ikke kun 2 – i forhold til krav 2.5, ville tilbuddet fra Waldorf fortsat ikke være blandt de 6 tilbud med flest point.”

For så vidt angår klagen over den manglende vægtning af delkriterierne (påstand 1), udtalte Klagenævnet følgende:

”Som følge af oplysningen om, at krav 2.2 og 2.3 havde en særlig høj vægt, har tilbudsgiverne haft mulighed for at indrette deres tilbud i overensstemmelse hermed, og regionen har derfor ikke handlet i strid med principperne om ligebehandling eller gennemsigtighed. Klagenævnet har lagt vægt på, at krav 2.2 og 2.3 alene udgjorde 2 ud af 11 krav, og at dobbeltvægtning af disse krav i forhold til de øvrige krav ikke konkret kan anses for usædvanlig, når det er fastsat, at kravene har en særlig høj vægt.”

For så vidt angår klagen over den forkerte vurdering af klageres tilbud (påstand 2 og 6-8):

Regionen havde ikke overskredet sit vide skøn. Denne type klage over ikke at have fået den rette score på et kvalitativt konkurrenceparameter er i klagenævnssammenhænge en klassiker. Det er også en klassiker, at Klagenævnet ikke erstatter ordregiverens vurdering (skøn) af tilbuddet med sit eget. Se evt. resumeet af Klagenævnets kendelse af 5. februar 2015, Falck Danmark A/S mod Region Syddanmark.

For så vidt angår klagen over den manglende begrundelse af tildelingsbeslutningen (påstand 4, 5, 9, 12 og 13):

”Efter håndhævelseslovens § 2, stk. 2, skal en ordregivers underretning om bl.a. tildelingsbeslutningen være ledsaget af en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen. Bestemmelsen fastsætter ikke krav om, at en ordregiver skal begrunde pointtildelingen i forbindelse med evalueringen af tilbuddene i forhold til eventuelle delkriterier til de fastsatte underkriterier til tildelingskriteriet ’det økonomisk mest fordelagtige tilbud’.”

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 18. februar 2015 (udbudsdirektivet), House of Waldorf ApS mod Region Hovedstaden, kan læses her.